A Court of Frost and Starlight (A Court of Thorns and Roses, #3.1)Titel: A Court of Frost and Starlight

Udgivelse: 1. maj 2018 af Bloomsbury

Forfatter: Sarah J. Maas

Serie: A court of Thorns and Roses #3.1

Min bedømmelse: ★★★★★

INFO FRA GOODREADS 

Feyre, Rhys, and their close-knit circle of friends are still busy rebuilding the Night Court and the vastly-changed world beyond. But Winter Solstice is finally near, and with it, a hard-earned reprieve.

Yet even the festive atmosphere can’t keep the shadows of the past from looming. As Feyre navigates her first Winter Solstice as High Lady, she finds that those dearest to her have more wounds than she anticipated–scars that will have far-reaching impact on the future of their Court.

MIN BEDØMMELSE

A Court of Thorns and Roses-serien er en af mine yndlingsserier, og derfor var jeg ovenud lykkelig, da jeg opdagede, at der ville komme en novelle. Jeg læste A Court of Wings and Ruin i sommers, og den var helt fantastisk – og hvad jeg troede – en afslutning på serien. Jeg havde fået en opfattelse af, at det var en trilogi, og selvom jeg synes, at serien havde været perfekt som en trilogi, så er jeg altså også ret glad for at få mere tid med alle de fantastiske karakterer.

Skal man udelukkende kigge på plottet, så er ‘A Court of Frost and Starligt’ ikke er ret god bog. Der sker ikke så meget, og der er ikke den action, som man ser i de andre bøger i serien. Men – ikke desto mindre nød jeg virkelig bogen, da jeg fik lov til netop at se et udsnit af deres hverdag. Bogen starter, hvor ‘A Court of Wings and Ruin’ slutter, og for de af jer, der har læst den, så ved I, at der sker ret meget. Derfor er der også en del, der skal falde på plads for Rhys, Feyre, Mor, Amren, Azriel, Cassian, Nesta, Elain og Lucien. Det betyder, at man følger flere af dem fra deres perspektiv, og der var virkelig forfriskende.

“Stars flickered around us, sweet darkness sweeping in. As if we were the only souls in a galaxy.” 

Der er ingen tvivl om, at bogen i højere grad handler om karaktererne og deres udvikling i forhold til plot, men det gjorde mig ikke spor. Godt karakterarbejde betyder alverdens for en bog, og hvis der er nogen, der kan finde ud af det, så er det altså Maas. Hun formår altid at skabe helt unikke og detaljerede karakterer, som virkelig gror på en. Det gør, at jeg virkelig håber for Lucien, at Elain kommer til at give ham en chance, at Nesta roder sig ud af det, hun har rodet sig ind i og at Mor virkelig bliver lykkelig.

Jeg tror godt lidt, at man kan kalde dette for en bog, man ikke vidste, man havde brug for. Jeg elsker virkelig, når forfattere giver et unikt indblik i deres karakteres verden gennem en novelle. Bogen er ret kort på kun 272 sider, som er meget overkommeligt. Havde bogen været længere, havde der nok manglet noget action og mere fokus på plot, men jeg synes virkelig, at man kan mærke, at Maas havde brug for at kæle lidt for karaktererne. De har været ude for ret meget, og i denne bog får de lidt en pause fra krig og ødelæggelse. Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer mere krig og ødelæggelse i den kommende bog, og det er også fint, men det var skønt at få lov til at se dem alle have lidt fri.

“It’s cold as hell!” Mor called from the front hall, startling me from the warmth pooling in my core. “And who the hell let Cassian and Feyre decorate?” 

Det er helt klart en bog for dem, der virkelig er så forelskede i serien, som jeg er. Der sker ikke noget vildt eller overraskende, men den er et vindue til Velaris. Det føles som en lang telefonsamtale, hvor Feyre lige opdaterer på, hvad der er sket siden slutningen på ‘A Court of Wings and Ruin’, og det er bare skønt. Derfor har jeg også givet fem stjerner til bogen. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle have gjort. Smuk bog, smukt skrevet og skønt at pleje venskabet til inderkredsen fra Night Court.

 ★★★★★