Relateret billedeTitel: A Monster Calls

Udgivelse: 27. september 2011 af Walker Books

Forfatter: Patrick Ness

Genre: YA Fiction

Min bedømmelse: ★★★★★

INFO FRA GOODREADS

An unflinching, darkly funny, and deeply moving story of a boy, his seriously ill mother, and an unexpected monstrous visitor.

At seven minutes past midnight, thirteen-year-old Conor wakes to find a monster outside his bedroom window. But it isn’t the monster Conor’s been expecting – he’s been expecting the one from his nightmare, the nightmare he’s had nearly every night since his mother started her treatments. The monster in his backyard is different. It’s ancient. And wild. And it wants something from Conor. Something terrible and dangerous. It wants the truth. From the final idea of award-winning author Siobhan Dowd – whose premature death from cancer prevented her from writing it herself – Patrick Ness has spun a haunting and darkly funny novel of mischief, loss, and monsters both real and imagined.

MIN BEDØMMELSE

Blæst bagover af begejstring og beundring. Slut.

Jeg mener det. Sjældent har jeg læst en bog, der gav mig så mange følelser. Det er den smukkeste bog, jeg nogensinde har læst. En bog som ”Monster”, er en bog man starter på og ikke lægger fra sig, før sidste side i bogen er vendt. Fyldt med følelser, dybe tanker og dilemmaer trækker bogen dig med ind i 13-årige Conors liv. Et liv i frygt for moderens sygdom, som inden længe vil opsluge hende og fjerne hende fra hans liv. Et liv i frygt for det monster, der siden moderen blev syg, har terroriseret hans drømme.

Jeg havde hørt en masse gode ting om bogen, og valgte derfor at købe den i Amsterdam, da jeg rejste rundt i Europa i juni 2017. Og så lå den så i kufferten. Senere lå den i en flyttekasse og så kom den i reolen. Jeg har taget mange billeder af den. Jeg har kigget på den og lyttet til rosende ord. Men, når jeg rent faktisk havde tid til at tage den frem og læse den, var der altid noget andet der trak. Indtil jeg en søndag aften sad rastløs i min sofa. Jeg havde lyst til at læse, men kunne ikke rigtig overskue nogen tung eller lang bog, og så skete det. Jeg tog A Monster Calls frem. Tre timer senere løb der tårer ned af mine kinder, og jeg kunne lukke bogen i. Jeg læste den i et stræk og jeg havde lyst til at starte forfra, da jeg havde læst den. Så god var den.

“You do not write your life with words…You write it with actions. What you think is not important. It is only important what you do.” 

Hver nat, syv minutter over midnat, vågner Conor til synet af et monster foran hans vindue. Men monsteret i haven er ikke det fra drømmen. Det er ikke farligt og vil ham ikke noget ondt. Det eneste monsteret vil, er at have sandheden. Monsteret fortæller Conor historier om mennesker og deres beslutninger og om hvordan det åbenlyse ikke altid er det rigtige. Men Conor gemmer på en hemmelighed, som han ikke vil dele med nogen overhovedet. For bag hemmeligheden ligger sandheden, og den frygter Conor mere end noget andet at acceptere.

Det smukkeste ved “A Monster Calls”, er sandheden. Monsteret fortæller altid sandheden, og den kan være noget så grim og uhyggelig. Men, vi som mennesker, har det med at lægge den grimme sandhed bag os. Vi lukker den ude og lader den stå i kulden, indtil den en dag braser gennem døren. Vi fortrænger den dybeste sandhed, men vi har det meget bedre, når den får frit løb. Conor forstår ikke hans tanker. Forstår ikke, hvordan han kan tænke noget så grusomt, men da monsteret forstår hans sandhed og belønner ham for hans ærlighed, forsvinder det uhyggelige monster helt fra hans drømme.

“Your mind will believe comforting lies while also knowing the painful truths that make those lies necessary. And your mind will punish you for believing both.” 

Bogen er sørgelig på flere planer. Selve historien om moderens forfærdelige sygdomsforløb er frygtelig, og ethvert barn (eller voksen, som stadig er barn af nogen) vil kunne sætte sig ind i den smerte Conor går med. Men havd der faktisk er endnu mere trist, er Conors forvirrede sind. Det er der, monsteret kommer ind i billedet. Altså det gode monster, som kommer til ham hver nat, syv minutter over midnat. Monsteret findes naturligvis ikke i virkeligheden, og er blot en del af Conor, men det er en smuk måde, at det bliver beskrevet på.

For det er noget helt specielt med karaktererne i bogen. Vi får et forhold til Conors mor, hans mormor og hans far. Vi får også et forhold til hans “venner” i skolen, men det er kun Conor vi kender. Han svæver i en slags boble imellem alle andre mennesker, og vi får kun lov til at kigge ud af boblen. Jeg elsker, når jeg har en forbindelse til karakterne i en bog, og som regel vil jeg føle mig skuffet, hvis jeg kun har et forhold til én af dem. Men, i dette tilfælde er der ikke grund til at få et stærkt forhold til alle andre, men kun til Conor.

“Don’t think you haven’t lived long enough to have a story to tell.”

Jeg vil klart anbefale ALLE at læse bogen. Køb den og læs den. Tag den op af flyttekassen og læs den. Lad være med at stille den i din reol, før du har læst den. Den er det værd, og fortjener rent faktisk meget mere end 5 stjerner. Men, det er hvad den får, fem kæmpe store, gyldne stjerner.

★★★★★