Billedresultat for aristoteles og dante opdager universets hemmelighederTitel:  Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheden

Original titel: Aristotle and Dante discover the secrets of the universe

Udgivelse: 7. juni 2018 af CarlsenPuls

Original udgivelse: 21. februar 2012 af Simon & Schuster

Forfatter: Benjamin Alire Sáenz

Genre: YA

Min bedømmelse: ★★★★★

INFO FRA GOODREADS

Dante kan svømme. Det kan Ari ikke. Dante er veltalende og selvsikker. Ari har det svært med ord og tvivler på sig selv. Dante drømmer sig væk i poesi og kunst. Ari forsvinder i mørke tanker om den bror, der sidder i fængsel. Dante er lys i huden. Ari er meget mørkere. Man skulle tro, at en dreng som Dante ville være den sidste, der kunne bryde de mure ned, som Ari har bygget om sig selv.

Men da Ari og Dante mødes, sker der noget. De deler bøger, tanker, drømme, latter. De lærer hinanden nye ord og begynder langsomt at omdefinere hinandens verden. Og de opdager, at universet er et stort og besværligt sted.

Dette er historien om to drenge, Ari og Dante, der må lære at tro på hinanden og på styrken af deres venskab, hvis de nogensinde skal blive mænd.

MIN BEDØMMELSE

Bogen blev sendt til mig af CarlsenPuls til anmeldelse, men min bedømmelse af bogen er på ingen måde påvirket af forlaget. 

Åh Dante og Aristoteles. Jeg stiftede bekendtskab med de to herrer for et par år siden efterhånden, da jeg læste den engelske udgave ‘Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe’ i min gymnasietid. Jeg var fuldstændig forelsket i bogen dengang, og har siden anbefalet den til mange af mine venner. Ja, den ligger endda på listen over mine absolutte yndlingsværker. Derfor var jeg ikke bare lidt glad, da CarlsenPuls offentliggjorde, at de var i gang med at oversætte bogen. Og der var da heller ikke nogen tvivl om jeg skulle have fat i bogen, læse den igen og dele min fascination og kærlighed med jer. Men jeg var også bange. Bange for, at Ari og Dante ikke ville være lige så gode på dansk eller at en del af oversættelsen faldt til jorden. Men CarlsenPuls, min kære CarlsenPuls, åh hvor har I gjort det godt.

Bogen er simpel, mens karaktererne er yderst komplekse. Hvor Ari konstant bærer på en indre vrede og er fortvivlet over sit liv, hvor faderen ikke kan fortælle om sine oplevelser som soldat i Vietnam, hvor broderen er så godt som død i familiens munde grundet en fængselsstraf og hvor venskaber er ikke-eksisterende. Altså indtil Dante kommer ind i hans liv. Dante, der kommer fra et åbent og kærligt hjem med plads til følelser, kærlighed til digtsamlinger og tegning. Men Dante har heller ikke nogen venner, og fra første blik bliver de to et uadskilleligt makkerpar.

“One summer night I fell asleep hoping the world would be different when I woke. In the morning, when I opened my eyes, the world was the same.” 

Jeg er helt vild med Ari og Dante. De har et helt unikt venskab, som bliver fundamentet for hele bogen. De ting, de gør for hinanden, er vidunderlige. Derfor knuser det også mit hjerte, hver gang deres fælleshistorie bliver sat på pause grundet ulykker, en flytning til Chicago, arbejde og familierelationer. Det gør ondt, fordi man kan mærke den smerte, der følger med. Den er der hele tiden mellem linjerne, og det er fuldstændig fantastisk på den tragiske måde. Selvom Ari og Dante hele tiden er med til at påføre hinanden smerten, så heler de også hinanden. Konstant og hele tiden. Det er beundringsværdigt og med til at sørge for både grin, smil, vredesudbrud og tårer.

Jeg forestiller mig lidt en indre Chandler, der endelig græder i episoden “The one where Chandler can’t cry” i sæson seks af Friends.

Jeg ser ham for mig, da han endelig bryder sammen over Ross og Rachel, der ikke kan finde ud af det sammen og udbryder: “I just don’t see why those two can’t work it out”. Ja, sådan har jeg det. Du ved, som billedet ved siden af viser. Læs bog og se episoden, så forstår du.

 

Det er skønt at læse en bog, der er så karakterdrevet, og hvor det rent faktisk fungerer. For når man ser tilbage på bogen, så sker der faktisk ikke ret mange store ting. Meget af bogen går med små samtaler mellem Ari og Dante eller Ari og hans mor, og man føler egentlig bare, at man sammen med karaktererne er ved at opbygge forhold. Selvom karaktererne bærer en kæmpe del af bogen, og det for mig, er det vigtigste i bogen, så vil jeg normalt ikke synes om en bog, der kører så meget på karakterne og så lidt på plot. Men i den her bog, er det helt perfekt.

Det meste af bogen foregår i El Paso, som ligger i Mexico på grænsen til staten New Mexico. Mange amerikanske bøger foregår ligeledes i USA, så det er både spændende og forfriskende at læse om 80’ernes Mexico.

Udover at komme helt tæt på de to drenge, så er det også enormt interessant at have en masse med forældrene at gøre. Det er meget sjældent, at YA bøger har forældrene med, som de er denne bog. Ofte er YA-forældrene sjove sidekicks på en måde, men her er de hverken sjove eller sidekicks. De er en vigtig del af deres børns liv, og har været med til at skabe dem, som de er. De er både rod til bekymringer og fortvivlelse, men også kærlighed og tryghed.

“Scars. A sign that you had been hurt. A sign that you had healed. Had I been hurt? Had I healed? Maybe we just lived between hurting and healing.” 

Bogen er helt fantastisk og ikke mindst tankevækkende. Og så hører den til den evigt voksende bunke af LGBT-bøger, som efterhånden findes. Jeg bliver stolt over vores verden, når LGBT bøger er blevet så stor en del af hverdagen. Og jeg bliver rigtig stolt, når Ari og Dante ikke bliver solgt på at være LGBT, fordi det blot er en naturlig del af bogen. Den handler meget mere om venskab, familieforhold og at leve op til verdens forventninger. Forhold er forhold, uanset om det foregår mellem dreng og dreng, pige og pige eller dreng og pige. Kort sagt handler bogen om at finde sig selv, og hvor er det vigtigt, at Ari og Dante finder hinanden.

Jeg giver derfor bogen fem stjerner. Fem stjerner for at være smuk og uforglemmelig.

★★★★★