ANMELDELSE: “Call Me By Your Name” af André Aciman

36336078. sy475

Titel: Call Me By Your Name

Udgivelse: 23. januar 2007 af Atlantic Books

Forfatter: André Aciman

Genre: Fiktion

Min bedømmelse: ★★★★★

INFO FRA GOODREADS

Call Me by Your Name is the story of a sudden and powerful romance that blossoms between an adolescent boy and a summer guest at his parents’ cliff-side mansion on the Italian Riviera. Unprepared for the consequences of their attraction, at first each feigns indifference. But during the restless summer weeks that follow, unrelenting buried currents of obsession and fear, fascination and desire, intensify their passion as they test the charged ground between them. What grows from the depths of their spirits is a romance of scarcely six weeks’ duration and an experience that marks them for a lifetime. For what the two discover on the Riviera and during a sultry evening in Rome is the one thing both already fear they may never truly find again: total intimacy.

The psychological maneuvers that accompany attraction have seldom been more shrewdly captured than in André Aciman’s frank, unsentimental, heartrending elegy to human passion. Call Me by Your Name is clear-eyed, bare-knuckled, and ultimately unforgettable.

MIN BEDØMMELSE

Jeg er nok en smule sent med på Call Me By Your Name bølgen, men ikke desto mindre er jeg med! Jeg så filmen i foråret, da coronaen var på sit højeste, og det gav mig det endelige skub til at få læst bogen, som længe har stået i min reol.

Og wauw.

De løj ikke, da de sagde, at det var god litteratur. Velskrevet, velreflekteret, velfortalt. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at det er en af de mest rørende og formidable kærlighedshistorier i nyere tid, og det siger ikke så lidt.

Call me by your name and I’ll call you by mine.

Jeg har rejst meget i Toscana og er helt vild med særligt den nordlige del af Italien. Gennem hele bogen kunne jeg smage de mange friske frugter og grøntsager, dufte blomster, tør græs og klorvand. Og så kunne jeg mærke varmen og vinden fra deres mange cykelture. For det er sådan Aciman formår at skrive sig ind i hjertet på læseren med fuldstændig fantastiske beskrivelser og detaljer. Jeg tror næsten ikke, jeg har læst så vilde miljøbeskrivelser siden Game of Thrones.

Og så er der karaktererne, man slet ikke kan lade være med at holde af. Elio, som er så ung og “dum”, men også klog og overvejet. Der er så mange forkerte ting ved det forhold, han indleder til den noget ældre Oliver, der er en af familiens igennem tiden mange sommergæster. Men fordi forholdet er så passioneret, så ægte og så intenst og tydeligt umuligt at undgå, virker det bare helt rigtigt.

“I’m like you,’ he said. ‘I remember everything.’

I stopped for a second. If you remember everything, I wanted to say, and if you are really like me, then before you leave tomorrow, or when you’re just ready to shut the door of the taxi and have already said goodbye to everyone else and there’s not a thing left to say in this life, then, just this once, turn to me, even in jest, or as an afterthought, which would have meant everything to me when we were together, and, as you did back then, look me in the face, hold my gaze, and call me by your name”

Jeg er stor fan af, at Elio-karakteren får lov til at være ung, være sammen med piger på stranden og være sønnen i huset. Men jeg er også vild med den måde, han får ansvar, bliver stolet på og opfører sig over for sine forældre.

En rigtig bogorm sværger altid til at læse bogen først. Altid. Men i dette tilfælde kunne jeg simpelthen ikke komme i gang med bogen, som tager et par sider, før man er helt overbevist. Sådan havde jeg det i hvert fald. Derfor var det helt perfekt at bruge en lun sommeraften på at sidde i sofaen med en skål pasta og drømme sig væk i Luca Guadagninos firedobbelte oscarnominerede film. For her er der ingen tvivl om, at Timothée Chalamet og Archie Hammers som Elio og Oliver giver mig den helt rigtige indgangsvinkel til historien. Så fik jeg i den grad lyst til at åbne bogen.

Filmen slutter simpelthen så smukt. En slutning, som jeg bedre kunne lide, end den man fik i bogen. Men, som i enhver anden filmatisering er der ting, man ikke kan få med. Her valgte filmproducenterne at cutte den ret lange slutning og epilog, som bogen har. Noget, der i den grad lægger op til en efterfølger. Jeg kunne godt lide at få mere at vide om Olivers liv, som man gør det i bogen, men jeg kunne også godt have undværet det. På en måde er filmen og bogen ikke sammenlignelige, men begge helt fantastiske. Derfor vil jeg anbefale alle også at læse bogen, ikke “bare” se filmen. For det er en kæmpe litterær oplevelse.

We had the stars, you and I. And this is given once only.

Da jeg vendte sidste side var der i hvert fald ingen tvivl om, at den bog udelukkende kunne være en femstjernet læseoplevelse. Og tak for den.

★★★★★

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *