Titel: Chokolade til morgenmad (Chocolates for Breakfast)

Original udgivelse: 1959 af Ace Books

Dansk udgivelse: 20. januar 2017 af Lindhart og RInghof

Forfatter: Pamela Moore

Genre: Klassiker/Contemporary

Min bedømmelse: ★★★★☆

INFO FRA GOODREADS

En skøn coming-of-age historie om en ung piges pludselige appetit efter kærlighed og begær skrevet af 18-årige Pamela Moore.

Femtenårige Courtney Farrell har følelser for en kvindelig lærer på hendes kostskole. Da det ikke ender godt, flytter Courtney hjem til sin mor i Hollywood. Her sætter hun sig for at lære alt at kende hurtigt fra dry martinier til en passioneret affære med en ældre mand.

Chokolade til morgenmad udkom første gang i 1956 og anses for at være USAs svar på Bonjour Tristesse. Men romanen er også en fortælling om Courtneys tætte og tragiske venskab med bofællen, Janet Parker, og en bevægende beretning om teenageres tilgang til den første kærlighed og den første gang.

MIN BEDØMMELSE

Lovebooks var så rare at sende mig et eksemplar af bogen, som jeg længe havde haft i tankerne. For det første kunne jeg slet ikke stå for forsiden, da den har det her lidt æstetiske, slidte, dog pigede look. Perfekt. Derudover havde jeg læst en masse positive ord om bogen.

Bogen er oprindeligt skrevet i 1956, hvor forfatteren selv kun var 18 år. Man fornemmer igennem bogen, at forfatteren har haft en ung tankegang, men grundet årstallet for udgivelsen, er det ikke ungdom, som vi oplever den i dag. Hvad jeg dog er helt vild med, i “Chokolade til morgenmad”, er at bogen er lige så samfundsrelevant i dag, som den var for 59 år siden. For den handler om at vokse og udvikle sig. Overgangen mellem barndom og voksenlivet er svært for de fleste, hvad end man befinder sig i det 20. eller 21. århundrede. Der bliver tumlet med de samme tanker om ansvar, fornuft og en nyfunden seksualitet.

Hovedpersonen Courtney går på kostskole i begyndelsen af bogen. Hjemme i Hollywood bor hendes alkoholiserede skuespillerinde af en mor og i New York befinder hendes semi-normale far sig. Courtney selv er nysgerrig overfor en af skolens lærerinder og ender med at blive sendt hjem til sin mor. Her starter hele afskeden med barndommen, og der bliver taget hul på et nyt og spændende voksenliv. Et voksenliv som mest af alt består af dry martinier og en hed affære med en ældre mand.

“Hun forsvandt ind i sin egen lykke. Jeg er blevet elsket, tænkte hun. Og dette er min elsker — hun smagte på ordet, formede det, dvælede ved det. Et gammelt og banalt navn, et ord fra historiske romaner, men i hendes ører var det et dejligt ord.”

Da Courtney og hendes mor flytter til New York, begynder Courtney at lærer mere om sig selv. Imens hun dalrer til den ene cocktailfest efter den anden, har affærer med tre forskellige mænd og ser til mens kostskoleveninden, Janet Parker, får et mere og mere blakket ry blandt omgangskræsen.

Courtney er en anderledes hovedperson, end i de fleste romaner jeg ellers læser. Hun er på mange måder enormt moden af sin alder og føler sig hjemme blandt ældre mennesker. Samtidig har hun et barnligt sind, der ikke ser konsekvenserne af hendes handlinger. Det er vigtigt at huske på, at bogen er så gammel, som den er. Den tid var fyldt med jazz og cocktails, og det må have været svært for Courtney at finde sin rette plads. I modsætning til andre, mere moderne bøger, får man heller ikke det samme forhold til karaktererne. Beskrivelserne er overfladiske, og vi kommer ikke rigtig ind under huden på diverse personer. Vi får en fornemmelse af, hvem de er. Hvilken plads har de i samfundet og hvor mange penge er de i besiddelse af. Men hvem der gemmer sig bag facaden, har ikke været fokus i bogen.

Pamela Moore skriver enormt sofistikeret, hvilket nok også har noget med tiden at gøre. Alligevel var det skrivestilen der irriterede mig lidt i bogen. Bogen er nemlig skrevet i 3. person fortæller, hvilket virker mærkeligt i denne bog. Jeg er helt sikker på, at jeg ville have nydt en 1. persons fortæller fra Courtneys synsvinkel. Jeg ville så gerne have været inde under huden på hende. Forstå hendes tanker og handlinger. Hvorfor indleder hun en affære med en ældre mand, hvordan er hendes forhold til hendes mor helt reelt, og ikke mindst, hvad skete der helt præcist på kostskolen? Vi regner ud, at det har noget at gøre med den unge skolelærerinde, som Courtney ofte besøger, men det bliver aldrig skrevet med ord.

Men jeg synes alligevel, at bogen var god. Jeg kunne godt lide flowet, og hele Courtneys “fra-barn-til-voksen-udvikling”. Det er fedt at læse gammel litteratur, som sagtens kunne være skrevet i 2017. Selvfølgelig ville den ikke have indeholdt cocktailfester og den opdeling i samfundet, men de problemer og tanker, Courtney render rundt med, kunne sagtens overføres til nyere litteratur. Bogen kan på sin vis kategoriseres som en klassiker, hvilket jeg absolut mener, at den fortjener. Jeg synes, at “Chokolade til morgenmad” er sådan en “coming-of-age” bog. En tidsløs roman, som alle kvinder bør kaste sig over.

★★★★☆