Det korrupte rigeTitel: Det korrupte rige

Original titel: Crooked Kingdom

Udgivelse: 7. juni 2018 af CarlsenPuls

Orignial udgivelse: 27. september 2016 af Orion Children’s Books

Forfatter: Leigh Bardugo

Genre: YA Fantasy

Serie: Six of Crows #2

Min bedømmelse: ★★★★★

INFO FRA GOODREADS

Kaz og hans hold har gennemført århundredets mest dristige kup – og er kommet ud af det med livet i behold. Men i stedet for at læne sig tilbage og nyde frugten af deres hårde arbejde, finder de ud af, at de må kæmpe for deres liv. De er blevet snydt og svækket , og holdets gejst og ressourcer er ved at nå et nulpunkt.

Magtfulde kræfter fra hele verden samles i Ketterdam for at finde hemmeligheden bag det farlige stof jurda parem, og på samme tid udfordre Kaz på hans evner og ikke mindst hans holds skrøbelige loyalitet.

En krig ulmer i byens mørke og krogede gader – en kamp om genoprejsning og hævn, som vil afgøre Grisha-verdenens skæbne.

MIN BEDØMMELSE

Bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, men min anmeldelse er ikke påvirket af forlaget og bygger på mine egne holdninger og oplevelser med bogen.

Jeg elskede Kragens Kald, som er første bog i Leigh Bardugos duologi om de seks krager fra Ketterdam. Du kan læse min anmeldelse af første bog lige her.  Derfor var jeg også ellevild, da jeg fandt ud af, at CarlsenPuls også udgav bog nummer to! Jeg har læst bogen, faktisk læste jeg den tilbage i august, men jeg har simpelthen haft så travlt, at jeg først nu får den anmeldt, beklager.

Ikke desto mindre, så fortjener den en anmeldelse og en god én af slagsen! Jeg var nemlig lige så ellevild med Det korrupte rige, som jeg var med Kragens Kald. Måske endnu vildere? Det har nok noget at gøre med, at jeg allerede var vild med alle karakterne og det barske miljø.

Der er to ting, der er stærkt medvirkende til min høje vurdering af bogen: Bogens karakterer og skrivestilen. Jeg er også vild med alt det andet, men de to ting er simpelthen så, for at citere Rachel Green: kick-you-in-the-crotch-spit-on-your-neck-fantastic!

Karakterne er enormt gennemarbejdet. I løbet af bog nummer et bliver karaktererne lige så stille udfoldet og man får mere og mere at vide om Kaz, Inej, Nina, Mathias, Jesper og Wylan. Hvad der er skønt ved Det Korrupte Rige er, at den går skridtet videre. I stedet for blot at give information om karakterernes baggrund, giver den et indblik i deres baggrunde, der kan forklare deres nuværende personlighed. Jeg var specielt vild med at høre lidt mere om Mathias’ fortid som Drüskelle og om Jespers familie.

“Has anyone noticed this whole city is looking for us, mad at us, or wants to kill us?”
“So?” said Kaz.Relateret billede“Well, usually it’s just half the city.”

Og dertil blev jeg endnu engang stærkt begejstret for Bardugos skrivestil. Jeg har både læst bøger af hende på originalsproget og dansk, men trods en oversættelse, så er de altså ekstremt godt skrevet og formuleret. Det vil sige, jeg er stadig ikke begejstret for den danske oversættelse af “no mourners, no funerals”, som bliver til “ingen grædekoner, ingen begravelse”. Den er ikke rigtig god, men den gav mig da et smil på læben i det mindste. Ført i tiden læste jeg næsten kun engelske bøger, medmindre originalsproget var dansk, da jeg bedst kan lide at læse præcis de ord, som forfatteren har skrevet. Med tiden har jeg affundet mig med oversættelser, og jeg synes faktisk generelt, at der er gjort et godt job med at oversætte Det korrupte rige.

Dertil var det også skønt at se lidt mere udvikling i forholdet mellem de seks karakterer. Især Jesper/Wylan forholdet gjorde mig absurd glad, og det var rart at få bekræftet nogle tanker og opfyldt nogle håb, jeg havde efter første bog. Det virker næsten lidt for nemt, at alle seks karakterer i gruppen tilfældigvis danner par indbyrdes, men i virkeligheden er det jo slet ikke så nemt. Og netop derfor, er det perfekt.

“I would have come for you. And if I couldn’t walk, I’d crawl to you, and no matter how broken we were, we’d fight our way out together-knives drawn, pistols blazing. Because that’s what we do. We never stop fighting.” 

Jeg er ret vild med den måde, Bardugo udvælger, hvad vi kommer til at se af karakterernes baggrund og personlighedsudvikling. Hos Nina og Mathias får vi lov til at se en del og lære lidt om deres fortid, mens Kaz og Inej stadigvæk er mig en gåde. Ja, vi har hørt nærmere til deres fortid, men de bliver holdt lidt mystiske, hvilket jeg virkelig er vild med. Det er først hen mod slutningen, at de begge viser en smule sårbarhed, og det fungerer rigtig godt.

Bogen var fantastisk fra start til slut, og den levede fuldstændig op til mine forventninger. Derfor fortjener bogen naturligvis også fem kæmpe stjerner, og jeg er næsten ked af, at jeg ikke skal tilbringe mere tid med kragerne.

★★★★★