43451295Titel: Echo ridge

Original titel: Two Can Keep a Secret

Udgivelse: 19. februar 2019 af CarlsenPuls

Original udgivelse: 8. januar 2019 af Delacorte Press

Forfatter: Karen M. McManus

Genre: YA

Min bedømmelse: ★★★★☆

INFO FRA GOODREADS

Echo Ridge er en lille by, og Ellery har aldrig været der før, men hun har hørt om den. Det var der, hendes moster forsvandt som 17-årig. Og for blot fem år siden blev byen landskendt, da årets homecoming queen blev myrdet. Nu skal Ellery bo der sammen med sin tvillingebror hos sin bedstemor, som hun knap nok kender.

Byen er billedskøn, men gemmer på hemmeligheder. Og nogen truer med at gøre årets homecoming lige så farlig, som den var for fem år siden.

Ellery kender alt til hemmeligheder. Hendes mor har dem, hendes bedstemor har dem. Og efterhånden som Ellery lærer mere om Echo Ridge, står det klart: Alle skjuler noget. Men hemmeligheder kan være farlige – og de fleste er ikke gode til at holde på dem. I Echo Ridge er det bedst at holde sine hemmeligheder for sig selv …

MIN BEDØMMELSE

Bogen er modtaget af Forlaget CarlsenPuls, men min anmeldelse er ikke påvirket af forlaget og er helt min egen. 

Når folk spørger mig, hvilke bøger jeg læser, plejer jeg at svare: Alle genrer, pånær krimi.

Men det her er faktisk en slags krimi. En ungdomskrimi, kan man ved sige. Og den har jeg altså læst nu, så nu kan jeg vel ikke længere svare, at jeg ikke læser krimier. For Echo ridge fangede mig virkelig langt hen ad vejen, og jeg havde virkelig svært ved at lægge bogen fra mig igen. Jeg forsøgte mest at læse den i dagslys, og når det ikke kunne lade sig gøre, så undgik jeg at kigge ud af de sorte vinduer. og jeg var sikker på, at de lyde, jeg kunne høre, som højst sandsynligt kom fra naboen eller underboen, i virkeligheden kom fra en creepy morder, der gik rundt i min lejlighed. Jeg var skræmt fra hvid og sans det meste af tiden i hvert fald. Og hvis du skulle sidde med spørgsmålet, så giver jeg dig lige et svar: NEJ, jeg er bestemt ikke til gysere eller thrillers. Selv Stranger Things så jeg kun om dagen. For i dagslyset virker det ikke helt så uhyggeligt det hele.

Nå tilbage til Echo ridge. Jeg var virkelig fanget fra første side. Jeg sad med så mange spørgsmål, og bare tanken om, at jeg i løbet af små 350 sider rent faktisk ville få svar på dem, gjorde mig sindssygt spændt. Fra starten var jeg også glad for karakterarbejdet. Jeg kunne godt have brugt lidt flere ydre beskrivelser, for jeg havde lidt svært ved at se nogle af karaktererne for mig, men både Ellery, Ezra, Malcolm, Declan, Mia, Katrin, Brooke, Viv, Sadie og bedste stod ret klart for mig. Jeg skulle kun forholde mig til en lille gruppe vigtige karakterer, hvilket var ret fedt.

Kapitlerne i bogen var skiftevis bygget op af Ellerys og Malcoms synsvinkel, hvilket gav et godt flow i bogen. Den del var jeg fint tilfreds med. Dog ville de have været fedt, hvis det ikke have været to så ens personer, man fulgte. Jeg kan rigtig godt lide både Ellery og Malcolm, men de er måske lidt “kedelige”, set i forhold til, hvis vi havde fulgt Viv eller Katrin måske. Jeg kunne også godt have ønsket mig lidt mere med Ezra. Jeg synes i hvert fald historien har potentiale til at blive set fra endnu flere perspektiver.

“I Echo Ridge kommer forsvundne piger ikke hjem igen, Ryan,” siger hun med hul stemme. “Det ved du godt.”

Jeg var ret vild med hele “landsybsamfundet”, hvor alle kender alle, men hvor der alligevel er alt for mange hemmeligheder. Det giver såden en fed stemning til  bogen, og jeg har virkelig et billede af, hvordan det hele ser ud. Da Ellery og Ezra kører ind i byen med deres bedstemor i begyndelsen af bogen, beskriver Ellery, hvordan der altid er det samme antal indbyggere i byen, og det giver simpelthen sådan et fint touch til bogen.

Der er ingen tvivl om, at bogen fangede mig, og den var både hurtigt og nemt læst. Flydende sprog, god dialog og rigtig fint plot. Hele tiden kunne man sidde og gætte på, hvem der mon var morder, og hvad det næste træk ville blive. Jeg gættede først ret sent, hvem morderen var, og jeg sad undervejs med mindst lige så mange teorier som Ellery. Men, lige så spændt jeg var igennem de første 300 sider, lige så meget faldt det hele lidt til jorden, synes jeg. Ikke pga. morderen, den del kunne jeg faktisk godt lide, men alt det, der kom bagefter. Jeg manglede så mange forklaringer og det var meget hurtigt overstået. Jeg kunne godt have brugt mindst 50 sider på en snak med morderen. Forstå noget motiv, høre hvordan det var sket, hvorfor det var gået galt osv. Det samme gælder årsagen til al den hærværk, der havde været op til Homecoming. Jeg er klar over, at man får svar på noget af det, men noget af det kommer simpelthen til at virke som om, at der ikke var en større mening, men at det blot var for at skabe lidt ekstra suspense. Og så synes jeg altså desværre lidt, at det falder til jorden.

Derfor kan jeg ikke give bogen fem stjerner, selvom jeg de første 300 sider slet ikke var i tvivl om, at jeg ville ende på fem stjerner. Jeg synes stadig, at det var en rigtig god bog, trods flere skræmte aftener, men slutningen manglede simpelthen noget kant. Det vat alt, alt for hurtigt overstået, taget i betragtning af, at der var blevet brugt så lang tid på at bygge det op. Men jeg er glad for, at jeg nu kan sige, at jeg faktisk har læst en krimi, som jeg godt kunne lide! Bogen henvender sig til en ret bred målgruppe, men jeg vil nok især anbefale den til piger på 15-18 år. Og fans af Pretty Little Liars! Den gav mig nogle seriøse flashbacks til en serie, som jeg selv elskede, da jeg gik i folkeskole og gymnasiet. Den havde lidt samme stemning!