Titel: Empire of Storms

Udgivelse: 6. september af Bloomsbyry Publishing

Forfatter: Sarah J. Maas

Serie: Throne of Glass #5

Genre: YA Fantasy

Min bedømmelse: ★★★★☆

 

Info fra Goodreads

The long path to the throne has only just begun for Aelin Galathynius as war looms on the horizon. Loyalties have been broken and bought, friends have been lost and gained, and those who possess magic find themselves at odds with those who don’t.

With her heart sworn to the warrior-prince by her side, and her fealty pledged to the people she is determined to save, Aelin will delve into the depths of her power to protect those she loves. But as monsters emerge from the horrors of the past, and dark forces become poised to claim her world, the only chance for salvation will lie in a desperate quest that may mark the end of everything Aelin holds dear.

In this breathtaking fifth installment of the New York Times bestselling Throne of Glass series, Aelin will have to choose what—and who—to sacrifice if she’s to keep the world of Erilea from breaking apart.

 

Min bedømmelse

Det skal sige, at Empire of Storms er femte bog i Throne of Glass serien, og jeg vil derfor ikke anbefale at man læser min anmeldelse, hvis man ikke har læst de andre bøger, da jeg vi afsløre nogle ting.

Jeg begyndte at læse Throne of Glass serien i september 2015, og så tog jeg ellers en maraton igennem de første 4 bøger samt bog 0.5, som er en novellesamling fra samme univers. Jeg tror godt man kan sige, at jeg var grebet af serien med det samme, og havde enormt svært ved at lægge den fra mig. Nu har jeg fået læst den femte bog, og der mangler nu kun én udgivelse, før serien er afsluttet!

img_2001

Serien handler om Celeana Sardothien/Aelin Galathynius og alle de folk hun har bag sig. I de første tre bøger hedder hun nemlig kun Celeana og er snigmorder for en forfærdelig mand, der hedder Arobynn. Men i den tredje bog finder hun ud af, at hun i virkeligheden hedder Aelin, og er den sande dronning af Terassen, et stort rige.

Jeg er vild med denne personspaltning, og jeg var glad for hende som karakter både som snigmorder og dronning. Hun er sej, hun er stædig og hun er en ægte bitch. Faktisk går hun i serien under tilnavnet “Fire-breathing bitch queen”. For Aelin tilhører den gruppe af magiske mennesker, der hedder Fae. Det betyder, at hun har nogle helt specielle kræfter. Hun bruger ild, og med den ild er hun dødsens – ja faktisk kan hun brænde folk op indefra, uden overhovedet at røre dem.

Men – Aelin er selvfølgelig ikke kun død og ødelæggelse! Nej, hendes bedste kvalitet er hendes viljestyrke blandet med et godt hjerte.

“She was a force of nature. She was a calamity and a commander of immortal warriors of legend.”

Udover Aelin er bogen, eller bøgerne, smækfyldt med fantastiske og meget komplekse karakterer. Først har vi selvfølglige drømmeprinsen, Rowan. Rowan er, ligesom Aelin, Fae og bliver beskrevet en relativt lækker en af slagsen 😉 Rowan og Aelin er det, der hedder “carranam”, hvilket betyder, at de har en speciel magisk forbindelse, og på sin vis er “soulmates”.

Denne specielle forbindelse mellem to mennesker er set flere steder i fiktionens verden, både i “The Twilight Saga” hvor varulvene benytter sig af fænomenet “prægning”, som betyder at denne varulv har fundet sin sjæleven. Også i “The Mortal Instruments” ser vi et meget lignende bånd, nemlig “parabatai”, som er helt det samme som “carranam”. Denne specielle forbindelse markeres i TMI ved en speciel rune på kroppen, som hver af de to “parabatais” har.

Jeg kan virkelig godt lide ideen om en sjæleven. Det giver ro og tryghed, og som læser ved man, at forholdet mellem disse to karakterer, er for evigt. Og ja, Rowan og Aelin er bestemt et OTP for mig (OTP betyder One True Pairing, og handler altså om et forhold man er all in på, bare til info).

IMG_2552

Udover Rowan møder vi karakterer som Aedion Ashryver, som er Aelins fætter. Aedion er en af mine favoritkarakterer, da han virkelig kæmper for det han har kært. Han står bag Aelin, og gjorde det ovenikøbet før han overhovedet vidste hvem hun var, andet end af navn. Aedion bliver først en kendt karakter i Heir of Fire, tredje bog, men siden da har han virkelig været en støtte for Aelin. I Empire of Storms begynder han at udvikle et forhold til Lysandra, tidligere kurtisane til Arobynn Hammel.

Lysandra optræder første gang i “The Assassins Blade”, som giver et umådeligt dårligt indtryk af hende. Hun er led og tænker kun på penge. Aelin forsøger endda at slå hende ihjel, ved at kaste en kniv efter hende, men misser. Da hun vender tilbage til Aelin i Queen of Shadows har hun ændret sig betydeligt, er blevet værge for Evangeline, en lille pige og Aelin og hende indleder et venskab. Jeg er som sagt vild med Rowan og Aelin som par, men Aedion og Lysandra er klart mit yndlingspar i serien. Deres forhold er så ægte, og jeg støtter så meget op om det!

“The useless sentries in the watchtower are now all half in love with you,” he lied. “One said he wanted to marry you.”

A low snarl. He yielded a foot but held eye contact with her as he grinned. “But you know what I told them? I said that they didn’t stand a chance in hell. Because I am going to marry you,” he promised her. “One day. I am going to marry you. I’ll be generous and let you pick when, even if it’s ten years from now. Or twenty. But one day, you are going to be my wife.”

He shrugged. “Princess Lysandra Ashryver sounds nice, doesn’t it?”

Sarah J. Maas har en vild evne til at holde styr på en masse forskellige synsvinkler, og hun skriver kapitlerne fra hver af karakterernes perspektiv. Det giver virkelig noget fantastisk til bogen, og man lærer hver af karaktererne at kende på en helt speciel måde.

En synsvinkel jeg har været vild med siden Heir of Fire, er heksen Manon Blackbeaks. At tilføje hekse til historien i tredje bog var et godt ryk, og jeg må indrømme at Manon er blevet en anden af mine favoritpersoner i bogen. Manon arving til Blackbeak-klanen og leder af hendes “13”, altså 13 hekse der flyver med hende på deres dragelignende væsner, kaldet Wyverns. I Empire of Storms lærer vi Manon at kende på en helt ny måde, da hun mister arveretten. Hun flyver væk fra klanen og ender sammen med Aelin, Rowan, Aedion, Lysandra, Dorian, Fenrys og Gavriel, på deres skib. Her indleder hun et hedt forhold til Dorian, som jeg må indrømme jeg har håbet på de sidste par bøger!

Et andet perspektiv jeg blev glad for i bogen, var fra Lorcan, som er fae og heksen Elide. Elide er på udkig efter både Celaena og Aelin, uvidende om at de to i virkeligheden er den samme person. Lorcan er ude efter de resterende wyrdkeys, ligesom Aelin og slænget. Det var skønt at læse om nogle, som ikke har en direkte kontakt til Aelin.

IMG_2602

Desværre hørte vi næsten ingenting til Chaol og Nesryn, som jeg ellers havde glædet mig til at læse om! Jeg håber, at han dukker op i den sidste bog i serien. Og ellers har jeg hørt rygter om, at Maas er igang med at skrive en hel novellesamling om netop Chaol Westfall, og jeg håber at rygterne taler sandt.

Jeg fik bogen tilbage i september 2016, da den udkom. Men jeg havde rigtig svært ved at komme ordentligt igang med den, og valgte derfor at lytte til den som lydbog. Jeg er SÅ glad for at jeg valgte det, for ellers er jeg bange for, at jeg aldrig var kommet igennem den. Bogen er nemlig en lille smule langsom i optrækket, og jeg mener at man godt kunne have udeladt nogle passager. Bogen har mange gode øjeblikke, og i det store hele nød jeg virkelig at lytte til den. Slutningen var virkelig god, og jeg håber virkelig at den sjette og sidste bog i serien tager fat, hvor Empire of Storms slap. Alt i alt fire solide stjerner.

★★★★☆