ANMELDELSE: “Evighedssøn” af Adam Silvera

EvighedssønTitel: Evighedssøn

Original titel: Infinity Son

Dansk udgivelse: 5. marts 2020 af CarlsenPuls

Original udgivelse: 14. januar 2020 af Harper Teen

Forfatter: Adam Silvera

Genre: YA Fantasy

Min bedømmelse: ★★★★☆

INFO FRA GOODREADS

Den ene bror er den udvalgte.

Den anden bror må tage et valg.

De to brødre Emil og Brighton har altid set op til Spell Walkerne – en gruppe magikere, som har svoret at gøre verden fri for Spectere. Spell Walkere er født med særlige evner. Evner som Specterne bruger vold for at få fat i.

Brighton ville ønske, at han besad en evne, så han kunne slutte sig til kampen mod Specterne. Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. Volden er eskaleret, og det er svært for folk med evner at leve åbent og fredeligt. Da det viser sig at Emil faktisk besidder en evne, bliver han placeret midt i kampen som den heltemodige Spell Walker, Brighton så brændende ønsker at være.

Broderskab, kærlighed og loyalitet bliver sat på prøve, og ingen slipper uskadt fra kampene.

MIN BEDØMMELSE

Bogen blev sendt til mig af CarlsenPuls i bytte for en ærlig anmeldelse. Tak for bogen! Anmeldelsen er min egen og har ikke nogen påvirkning af forlaget.

Jeg blev ret glad, da jeg modtog “Evighedssøn” i postkassen, for jeg havde glædet mig meget til at se, hvordan Adam Silvera ville begå sig i fantasy-verdenen. Jeg har læst to bøger af Silvera før denne. “De dør begge til sidst” og “Hvis det er os”, som han skrev sammen med Becky Albertalli. Mens jeg elskede sidstnævnte var jeg knap så begejstret for hans egen bog. Så jeg var noget spændt på at se, hvad jeg ville synes om “Evighedssøn”.

Billedforhåndsvisning

Heldigvis var jeg glad, da jeg vendte sidste side i bogen.

Der gik ikke mange sider, før homoseksualitet og race blev nævnt. Jeg er all in for LGBT og lige rettigheder, for der er i 2020 stadig homoseksuelle, der bliver krænket og set ned på. Det er yderst problematisk, og det er enormt vigtigt, at vi tager afstand til det, og det formår Silvera på alle måder at gøre i sine romaner, hvor hovedpersonen altid er homoseksuel. Men det bliver aldrig sat på spidsen. Det er ikke den store fortælling om en ung mand, der finder ud af, at han er bøsse og bliver set skævt til. Og det er befriende at læse om en verden, hvor det, at den ene bror er homoseksuel, ikke betyder noget som helst.

Det leder mig over til de karakterer, vi møder i bogen. De er søde. Emil, Brighton, Prudencia, Maribelle, Atlas, Wesley osv. osv. For der er ALT for mange karakterer, man skal holde styr på til min smag. Jeg mangler simpelthen at komme helt ind under huden på karakterne og få en fornemmelse af, hvem de er. For mig afhænger min glæde ved en bog af, hvor god karakterarbejdet er gjort, og der er ikke kælet nok for karaktererne her. Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan de ser ud, og hvad der vil være typisk for dem. Det ene øjeblik er Emil en kylling, det næste er han heltemodig. Så er han lidt bange igen og så går han alligevel ind i en kamp. Prudencia har så meget historie i sig, som ikke bliver foldet ud. Det samme gælder for Emil og Brightons far, som, vi hurtigt lærer, er død. Hvad med hele hans baggrund. Det er for mig dét, der trækker bogen ned fra fem til fire stjerner.

Fønixer udholder endeløse livscykluser, men jeg er færdig med at være Evighedssøn – Emil

FOR. Den var god på så mange områder. Meget forudsigeligt plot, mange billige point, men en skøn, dejlig YA roman. Jeg havde netop afsluttet “Samtaler med venner” af Sally Rooney, som er en helt anden bog med en mere voksen tone, så alt, hvad jeg havde lyst til, var en helt klassiske gang young adult. Og det fik jeg.

Bogen er en lille smule forvirrende til tider, hvilket både kommer sig af det enorme persongalleri og de mange, mange selvopfundne ord. Det kan godt være lidt svært at finde rundt i, hvad der er en specter, en håndhæver og en spell walker, indtil man kommer ordentligt ind i historien. Der skal man bare lige holde tungen lige i munden, for jeg kan faktisk godt lide, at Silvera har valgt at bygge den op, som han har gjort. Vi bliver ikke introduceret til de mange magiske lag af samfundet, som man så ofte gør i fantasybøger. Jeg kan godt lide, at vi bliver kastet ind i to brødres liv og bare følger med fra det punkt. Vi skal så at sige forholde os til alt det, de allerede ved, fra starten af. Det giver et godt flow.Billedforhåndsvisning

Alt i alt var jeg ganske godt tilfreds med “Evighedssøn”, som er en fantastisk blanding af kærlighed, venskab, familieforhold og magi. Og så foregår det hele i New York, hvilket jeg godt kan lide. Derfor får den fire stjerner, og jeg glæder mig til at læse næse bind i serien, når det udkommer.

★★★★☆

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *