ANMELDELSE: “Jeg løber” af Anders Legarth Schmith

Jeg løber

 

Titel: Jeg løber

Udgivelse: 16. januar 2018 af Politikens Forlag

Forfatter: Anders Legarth Schmidt

Genre: Non-fiction

Min bedømmelse: ★★★★★

INFO FRA GOODREADS

Jeg løber er en bevægende fortælling om at finde en form for vej ud af en sorg.

Anders Legarth Schmidt snørede løbeskoene blot ti timer efter, at hans seksårige datter Ellen døde på Rigshospitalet efter to års opslidende kræftsygdom. På det tidspunkt havde han været løber en stor del af sit liv, men opdagede midt i den bundløse sorg, at det fik en ny mening og funktion for ham at løbe.

Han fandt i løbet et rum, hvor han mærkede en snert af frihed fra de sorteste tanker. Og et afløb for den følelse af afmagt og kontroltab, der følger med sorgen. For i løbet findes kun det næste skridt, det næste åndedrag – og det næste hjerteslag.

I en serie dybt personlige og meget rørende tekster i krydsfeltet mellem liv, død, løb, sorg og savn deler forfatteren i denne bog sine følelser og tanker og refleksioner over, hvad løb handler om for ham. Når han løber uden at se sig tilbage på sine tidlige morgenture i København, ad kolde bjergstier i Himalaya og øde landeveje i Marokko.

Jeg løber er oprindeligt udgivet som en blog i Politiken og har opnået stor opmærksomhed, blandt andet fordi Anders Legarth Schmidt med et både rørende og direkte sprog tager favntag om det tabu, som døden er. I efteråret 2017 opsætter Det Kongelige Teater desuden Jeg løber som en teaterforestilling.

Jeg løber handler om at leve – og løbe videre – på trods

MIN BEDØMMELSE

Det tog mig under et døgn at læse “Jeg løber”. Jeg har længe kigget efter bogen, og da jeg opdagede, at jeg via mit Saxo Premiummedlemsskab kunne streame bøger, tog det mig ikke lang tid at downloade Anders Legarth Schmidts bog og straks gå i gang. Jeg læste et par timer og måtte lægge den fra mig. Ikke fordi, jeg ikke havde lyst til at læse mere, men fordi jeg havde behov for en pause. For det er en hård bog at komme igennem.

I løbet af 24 timer læste jeg lidt on/off. Og da jeg vendte den sidste side, vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Så jeg stirrede bare lidt ud i luften og forsøgte at forstå, hvad jeg netop har læst. Og så bad Saxo mig om at give den stjerner.

Jeg kiggede længe på stjernerne, som jeg skulle vælge, hvordan jeg ville udfylde. Jeg blev grebet af følelsen af ikke at ane, hvordan jeg skulle bære mig ad med det. Hvordan giver man stjerner på en skala fra et til fem for så personlig og rørende en fortælling. Hvordan skal jeg på nogen måde kunne vurdere, hvorvidt bogen var god eller dårlig, når den kommer direkte fra hjertet på en mand, som er gået gennem noget af det mest forfærdelige, man kan blive udsat for.

Anders og hans kæreste Freja samt lillesøster Alice mister deres datter og søster Ellen til kræft i blodet. Som en ganske lille pige må hun tage afsked med sit alt for korte liv. Det er brutalt og umuligt at sætte sig ind i, hvis man ikke har stået i situationen. Anders tackler tabet ved at begynde at løbe. Han løber og løber og løber. Ellen er med ham, når han løber, men på turene har han også ro på sine tanker.

“Åh, de evige begrænsninger. De evindelige hæmninger, som vi alle kæmper med. Hvorfor ikke bare gå all in altid?”

Sådan takler han sorgen, og sådan har han valgt at fortælle om datterens død. Hans sorg er ikke noget, jeg skal vurdere i stjerner.

Men jeg gør det. Jeg trykker på alle fem stjerner, så de bliver gule. Jeg er jo boganmelder, siger jeg til mig selv, og bogen er godt skrevet. Den er godt fortalt, flot stillet op og endda interessant. For jeg lærte noget om løb, og det ved jeg ikke ret meget om.

Det er en rørende bog, en ægte bog, som rammer lige dér, hvor det gør allermest ondt.

Jeg sad tilbage med følelsen af ikke at have lyst til at åbne en ny bog. For mit hoved var slet ikke færdig med at bearbejde Anders’ oplevelser efter datterens død.

Så den får fem stjerner. Meget enkelt. Den får fem stjerner for at ramme mig lige i hjertet. Og ikke kun, fordi den handler om en pige, der dør til kræft. Fordi den viser, hvordan det rammer hele familien. Hvordan lillesøster Alice vokser op i skyggen af Ellen, hvordan far Anders er klar over, at han aldrig får hende tilbage. Hvordan en familie kommer videre, uden at glemme.

Smuk og rørende. Alle bør læse den. Husk kleenex og god tid, for den er hård.

★★★★★

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *