42975646Titel: Kære Evan Hansen

Original titel: Dear Evan Hansen

Udgivelse: 10. januar 2019 af CarlsenPuls

Original udgivelse:  9. oktober 2018 af Poppy

Forfatter: Val Emmich

Genre: YA

Min bedømmelse: ★★★★★

INFO FRA GOODREADS

Kære Evan Hansen, 

I dag bliver en fantastisk dag, fordi 

Evan har altid følt sig alene, men da hans brev til sig selv havner i de forkerte hænder, bliver han pludselig trukket ind i en families sorg over tabet af deres søn, og det giver ham muligheden for at være en del af noget. Pludselig har den angstramte Evan et nyt formål. Og et website. Han er selvsikker, og han går viralt. Alle dage er fantastiske. Indtil alt er i fare for at falde sammen omkring ham, og han bliver konfronteret med sin værste fjende: Sig selv.

En hvid løgn fører til store sandheder i denne varme coming-of-age-fortælling fyldt med sorg, autenticitet og kampen for at høre til i en tid med hurtige forbindelser og dyb isolation.

Romanen er baseret på hit-musicalen DEAR EVAN HANSEN fra Broadway, og er blevet til i et tæt samarbejde mellem skaberne af musicalen og forfatteren Val Emmich.

MIN BEDØMMELSE

Bogen er modtaget af Forlaget CarlsenPuls, men min anmeldelse er ikke påvirket af forlaget og er helt min egen. 

Jeg har en kæmpe og uendelig kærlighed til musicals. Om det er på Broadway, West End, på et af Danmarks skønne teatre, optagelse af teatermusical eller filmatisering, så ELSKER jeg det. Og nu kan jeg også sætte kryds ved, at jeg elsker bøger baseret på musicals. For Kære Evan Hansen er den bedste bog, jeg har læst i år, og den har fået en stor plads i mit hjerte.

Inden jeg kommer i gang med at lovprise Val Emmichs bog, ha jeg lige brug for at rose CarlsenPuls til skyerne. Min anmeldelse har af bogen har altså intet at gøre med dette lille bifald til forlaget, jeg synes bare, at de fortjener omtalen! Da jeg fik en besked om, at der lå en pakke til mig på posthuset i starten af januar, havde jeg en lille formodning om, at det var Kære Evan HansenForestilling om paradis. Jeg havde fået at vide af Line Dalbro, som har bogbloggen , at pakken indeholdt nogle lækre ting, så jeg var spændt på at åbne den. For det første var kassen kæmpe stor. Jeg mener virkelig stor, taget i betragtning af, at det var en kasse med en bog. Ganske rigtigt var det Kære Evan Hansen pakken, men kassen bød, foruden bogen, på en række andre ting; En notesblog, et par badges, et krus, en LP og en speciallavet dustjacket med mit navn på! CarlsenPuls sender generelt veludførte, spændende bogpakker, men de har virkelig overgået dem selv denne gang! Så stor applaus fra mig til CarlsenPuls.

Nå, men tilbage til det, som det jo handler om. Bogen. Jeg var vild med Evans historie. Jeg synes, at den var smukt udført, og lige så dumme ting, som han gjorde, lige så meget nød jeg, at det var en del af historien. Jeg krummede tæer over de ting, han kom til at sige og gøre, og jeg havde lyst til at råbe STOP! Men, det var også det, der fik mig til at fortsætte, og som gjorde, at jeg slet ikke kunne lægge bogen fra mig.

Men Evan var jo den sidste, der talte med Connor Murphy. Og Connor havde et brev fra Evan på sig. Og Evans gips var prydet med CONNOR. Jeg kan på sin vis godt sætte mig ind i presset, og jeg forstår fuldt ud, at han kommer til at sige, at han var venner med Connor. Ja, de fleste mennesker havde nok meget hurtigt fået afslået, at de altså ikke var venner med ham, men blot kendte ham periferisk. At det var et stort tilfælde. Men Evan er ikke som de fleste, og ærlig talt, så stod han med to forældre til en søn, der havde taget livet af sig selv. Selvfølgelig tager han den alt for langt. Det kan vi hurtigt blive enige om, men jeg synes, at det gør en fantastisk ting for plottet.

“Even when the dark comes crashing through, when you need someone to carry you, when you’re broken on the ground, you will be found.” 

Jeg er ikke kæmpe fan af forholdet til Zoe, og hvis bogen udelukkende havde været en YA roman, så var det nok ikke gået på samme måde. Der havde været mere “Zoe-Evan-tid”, før det blev mere seriøst, men bogen er nu engang baseret på en musical, og når der er musik indeblandet, så går det altså lidt hurtigere. Det er begrænset, hvad man kan nå at fortælle på de timer, en musical varer. Så jeg godtager forholdet, det passer godt ind i plottet. Så er der venskabet. Det ægte venskab, som Evan bygger op med Jared Kleinman. Jeg kan rigtig godt lide Jareds rolle i bogen som hjælperen, der gør grin med Evan, men som alligevel er der for ham hele tiden. Det er et smukt element, som giver lidt mere tyngde til bogens relationer.

Jeg synes faktisk, at Emmich formår at give Connors historie plads på en god måde. Han er en birolle, selvom hele historien ikke kunne fungere uden ham. Jeg kan godt lide, hvordan man lærer ham at kende og faktisk får sympati med ham. Han starter som bøllen, der ryger hash og hidser sig op over ingenting, men i virkeligheden har han bare haft brug for hjælp og sine forældres kærlighed. Ja, der er lidt specielt, at han pludselig er et “spøgelse” eller en ånd,  men det er nu engang sådan, at han bliver en del af historien som en slags kommentator. Og det fungerer fint.

Hele forældreforholdet er jeg vild med. Vi ser ligesom tre sider af forældrerolle; Evans egen mor, der er der 100% for ham, men som måske ikke altid får det vist, fordi hun har travlt med at studere, arbejde og mest af alt husker ham på, at han skal skrive sine breve og tage sin medicin. Men hun elsker ham, det er man ikke i tvivl om. Så er der Evans far, som spiller en minimal rolle i bogen i form af fysisk tilstedeværelse, men spille en kæmpe rolle i Evans psyke. Hans far er flyttet til en anden stat, har fået en ny kone, to papdøtre og en ny søn. Evan er ikke længere en del af hans liv. Til sidst er der Connor og Zoes forældre. De udadtil lykkelige kerneforældre, der bor i et fint hus og har mange ressourcer. De inviterer Evan til at blive en del af deres liv, og Evan bliver opslugt i den lykkelige boble, der er kommet ud af noget tragisk.

Dette tema ramte mig meget. Det ramte mig, fordi jeg kan genkende noget af det. Mine forældre gik fra hinanden, da jeg var helt lille. Jeg kan ikke huske dem sammen, men jeg har stærke erindringer om at vokse op som skilsmissebarn. Min mor har altid været der for mig. Hun har været der i både de bedste og de værste tider af mit liv, og hun har støttet mig igennem det hele. Men jeg har oplevet, hvordan det er at blive tilsidesat af sin egen far. Min far fik også en ny familie. Nye børn. Jeg elsker mine søskende mere end noget andet, og jeg er lykkelig for at have dem i mit liv.  Men jeg har altid følt, at jeg kom i sidste række. Nogle af Evans tanker om hans far og hele historie matcher min egen, og det gjorde faktisk ondt at læse. Men det var også endnu en måde, at bogen blev fantastisk. For den portrætterede virkeligheden for nogen til perfektion.

“Your mom isn’t going anywhere your mom is staying right here no matter what, I’ll be here.”

Og så er der det mest geniale ved det hele. Soundtracket! At kunne lytte til musikken fra musicalen, mens jeg læste ordene var helt fantastisk. I begyndelsen var det bare gode sange. Gode melodier. Men undervejs begyndte de også at give mening i forhold til plottet. Jeg har spillet sangene meget, og jeg spiller dem stadig. Waving through a window, Sincerely me, If I could tell her, Only Us, So big/so small – ja jeg kunne blive ved, men det er nogle af de sange, som kører på repeat i mit hoved. So big/so small har fremkaldt en del tårer.

Så jeg vil anbefale alle at læse Kære Evan Hansen. Og jeg vil anbefale alle at høre soundtracket. Begge dele får fem stjerner.

★★★★★