Knivens stemme (Chaos Walking, #1)Titel: Knivens Stemme

Original titel: The Knife of Never Letting Go

Udgivelse: 31. maj 2018 af CarlsenPuls

Original udgivelse: 5. maj 2008 af Walker Books

Forfatter: Patrick Ness

Serie: Chaos Walking #1

Genre: YA

Min bedømmelse: ★★★★★

INFO FRA GOODREADS

Første bind i hæsblæsende og velskrevet trilogi af YA-mesteren Patrick Ness. For fans af The Hunger Games, Divergent og The Maze Runner.

Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj.

En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd til en mand, opdager han sammen med sin hund, Manchee (hvis tanker, Todd også kan høre – om han vil det eller ej), et område med total stilhed. De opdager, at byen, hvor privatliv er umuligt, gemmer på en forfærdelig hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve.

MIN BEDØMMELSE

Bogen blev sendt til mig af CarlsenPuls til anmeldelse, men min bedømmelse af bogen er på ingen måde påvirket af forlaget. 

Jeg kan huske, at jeg tidligere har set bogen i boghandleren, men den har aldrig sagt mig noget. Jeg er ligesom bare gået videre. Men, da den sidst i maj udkom på dansk af CarlsenPuls, så jeg alligevel mit snit til at få læst bogen inden den næste år får filmpremiere. Og hold nu op for en læseoplevelse, jeg havde mig i vente. Det havde jeg ikke set komme.

Jeg gik i gang med bogen en tirsdag formiddag, i min læseferie, da jeg havde et lille hul mellem mine eksamener. Onsdag morgen lukkede jeg bogen i efter de 536 sider og kunne slet ikke fatte, hvor god en bog jeg lige havde haft i hænderne. Aldrig har jeg læst en bog så hurtigt, og jeg hungrede efter bog nummer to. Så er du ligesom mig gået forbi bogen uden at tænke videre over det, så stop op nu, ræk hånden frem, tag fat I CarlsenPuls’ smukke sorte udgave og betal for den. Du vil ikke fortryde det.

Jeg må indrømme, at jeg var meget i tvivl om jeg ville ende med at synes om bogen, efter de første par sider. Grammatikken er stort set ikke eksisterende, og alle ordene er reducerede i udtalen. Bliver –> Blir’, Kan –> ka’ osv. Det er dødirriterende til at starte med, men det ender faktisk med at være én af de ting, jeg fremhæver ved bogen. For det er dybest set genialt. Bogen handler om en 12, næsten 13-årig dreng, der ikke kan læse og tænker, som en ung dreng gør. Det giver bogen charme, og man kan forestille sig, hvordan Todd og nogle af de andre mænd fra Prentisstown taler. Samtidig står det i en smuk kontrast til eksempelvis Violas måde at tale på.

Jeg var også forvirret over ’støjen’ til at starte med, men i løbet af bogen lærer man at forstå, hvad det går ud på. Det er et super virkemiddel, og igen kan man næsten forestille sig, hvordan det må være at kunne høre alt, hvad andre tænker. Ja, det ville da være en skøn egenskab, at være i stand til at læse andres tanker en gang i mellem, men altid at være omgivet af så meget støj, nej tak!

“… de sagde ikke noget om hvoffor stilheden gør så ondt i mig at jeg eddermame næsten ikke ka la vær med at hyle, som om jeg savner noget så meget at jeg ikke engang ka tænke klart, som om tomheden ikke er inden i hende, men i mig, og det er der ingenting der nogensinde ka fikse.”

Jeg er vild med bogens hovedpersoner; Todd, Manchee og Viola. Især Manchee, Todds talene hund, tog mig med storm. Når man selv har hund, tænker man tit over, hvordan de mon ville lyde, hvis de kunne tale. Jeg synes virkelig, at Ness her har formået at give Manchee en realistisk stemme, i forhold til at gøre den i stand til at tale i hele sætninger. Derfor fungerer Manchee også som et godt sidekick. Todd har et godt hjerte, og jeg holder virkelig af ham og hans naivitet. For han tager nogle specielle valg, og tror på alt, hvad han nogensinde har fået at vide. Jeg ved ikke, om man kan bebrejde ham noget, men han burde udvide sin horisont en smule. Derfor er det perfekt, at han støder på Viola. Viola er en skøn karakter, og jeg er rigtig glad for, at hun blev en del af Todds historie og forhåbentligt bliver ved med at være det. Udover de tre hovedpersoner er der kun få karakterer, der går igen og får betydning for bogen, hvilket jeg virkelig synes om. Det gør altid bogen meget mere nærværende, når man ikke skal forholde sig til for mange karakterer, der kan blande sig i hovedet.

Udover nogle skønne karakterer, er jeg ret vild med miljøet, som de befinder sig i. Jeg elsker den slags ‘eventyr’-bøger, hvor karaktererne skal på en vandring for at nå frem til et mål med små (eller større) udfordringer undervejs.

Bortset fra den søvn, som jeg var nødt til at få, lukkede jeg faktisk kun bogen i én gang. Den blev til gengæld også lukket hårdt i og smidt henover bordet. Selvom jeg havde set noget i den stil komme, så ramte Ness mig hårdt, og jeg brød mig bestemt ikke om den beslutning. Selvom jeg godt kan lide, når forfattere tager nogle store, risikable valg, så syntes jeg faktisk ikke om dette valg. Ikke endnu, det kunne snildt have ventet til en senere bog. Jeg taler om slutningen på del fem, til de af jer, der har læst bogen. Tragisk og unødvendigt efter min mening, men cadeau til Ness for alligevel at tage en chance.

“Der findes bare ikke sådan noget som stilhed. Ikke her. Ikke nogen steder. Ikke når man sover, ikke når man er alene, aldrig.”

Og hvad var det for en slutning!? Åh ja, sådan en cliff hanger gør det i hvert fald ikke lettere at vente på bog nummer to.

Jeg synes, at det er en vigtig pointe, at bogen er 10 år gammel, men alligevel følger fuldstændig med den tid, vi lever i nu. Det lykkedes Ness at skrive en feministisk, sjov, dystopisk roman, som virkelig tager fat om nogle problematikker, vi i dag oplever. Derfor er det også kun på sin plads, at bogen bliver filmatiseret, og jeg glæder mig enormt meget til at se Tom Holland og Daisy Ridley i hovedrollerne, ovenikøbet spædet op af Mads Mikkelsen i en af de slemme roller. Det bliver en oplevelse!

Det er ingen hemmelighed, at jeg var ret vild med ‘Knivens stemme’, og det er sjældent, at jeg læser en bog, jeg på ingen måde kan lægge fra mig. Det er uden tvivl en meget speciel bog, men jeg fornemmer, at alle typer elsker den. Derfor kan bogen selvfølgelig heller ikke få andet en fem stjerner af mig, og en klar anbefaling til alle, uanset alder, køn og genrepræferencer. Bare læs den.

★★★★★