Love and First SightTitel: Love and first sight

Udgivelse: 3. januar 2017 af Little Brown Books

Forfatter: Josh Sundquist

Genre: YA

Min bedømmelse: ★★★★☆

INFO FRA GOODREADS

On his first day at a new school, blind sixteen-year-old Will Porter accidentally groped a girl on the stairs, sat on another student in the cafeteria, and somehow drove a classmate to tears. High school can only go up from here, right?

As Will starts to find his footing, he develops a crush on a sweet but shy girl named Cecily. And despite his fear that having a girlfriend will make him inherently dependent on someone sighted, the two of them grow closer and closer. Then an unprecedented opportunity arises: an experimental surgery that could give Will eyesight for the first time in his life. But learning to see is more difficult than Will ever imagined, and he soon discovers that the sighted world has been keeping secrets. It turns out Cecily doesn’t meet traditional definitions of beauty—in fact, everything he’d heard about her appearance was a lie engineered by their so-called friends to get the two of them together. Does it matter what Cecily looks like? No, not really. But then why does Will feel so betrayed?

MIN BEDØMMELSE

Jeg havde downloadet “Love and first sight” som lydbog, så jeg kunne høre den på de lange køreture rundt i USA, hvor jeg brugte min sommer. Og det var et godt valg. Da jeg meget let bliver ramt af køresyge, kan jeg ikke ret meget andet end at lytte til musik og bøger, når jeg kører (altså, når jeg ikke sidder bag rattet, naturligvis. Bag rattet laver jeg ikke andet end at køre). Vi kørte rundt i Californien, Arizona, Utah og Nevada, af og til strækninger af 5-6 timer. Derfor var det perfekt at kunne lytte til en bog.

“Love and first sight” handler om en blind fyr. Hvor mange gange har man ikke skulle stå i et falsk “vil du helst være blind eller døv” dilemma? Men hvad vil det egentlig sige at være blind? Jeg ved det ikke. For det er ikke som at lukke øjnene. Det er som at leve i et konstant mørke, hvor en banan ikke har noget form og hvor farven gul ikke eksisterer. Netop disse ting formår Sundquist i aller højeste grad at beskrive på den mest præcise måde i bogen.

Will har gået i skole for blinde hele sit liv, men vælger at skifte til en helt normal high school, for at leve blandt unge, der ikke har problemer med synet. Det er interessant at læse om hans møde med de andre unge. Om ikke at passe ind, om at være fortvivlet og undgå at være til grin. Men Will lever på mange måder et helt normalt liv, hvor han blot genkender sine venner ud fra stemmen frem for ansigtet og finder rundt via lyde fra biler og gadestøj. Undervejs i bogen begynder man faktisk næsten at glemme, at han er blind. Det er bare ikke hans manglende syn, der definerer ham. Det er selvfølgelig indtil muligheden for at se, opstår.

“You know what friendship means? It means sharing the burden. You didn’t have to carry it all by yourself.” 

Jeg synes virkelig, at det er spændende, at han får muligheden for at se. Men endnu mere elsker jeg måden, det bliver diskuteret i bogen. Hvordan Wills far argumenterer for, at han ikke har brug for synet for at have et fantastisk liv. Han kan allerede så meget, har venner, klarer sig fint i skolen og støder sjældent på problemer. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ville sige nej til en operation, der kunne give mig syn frem for mørke, men jeg ser faderens pointe. Og det er i virkeligheden fantastisk, at overvejelsen om at undlade en operation, der kan give ham en evne, som alle andre mennesker ikke kan leve uden, opstår. Det beviser virkelig, at livet er værd at leve uanset hvad.

Karaktererne i fine i bogen. Jeg ville gerne have haft et tættere forhold til dem og være kommet mere ind på livet af dem, men distancen giver måske mening, netop fordi Will ikke kan se dem. Jeg kan godt lide Cecily, og jeg synes virkelig, at hun er en fantastisk del af Will liv. Hun tager sig tid til at forklare, hvad perspektiv i et maleri betyder eller hvordan en solnedgang ser ud.

“Eyesight is asserting itself as king over my other senses. It is enacting a coup d’etat against hearing, smelling, tasting, and touching. And I can already tell it’s going to be a bloody revolution.” 

Historien giver i sig selv tre stjerner. Der er mangler, og den tager lidt tid at komme i gang med. Men – alligevel har jeg givet den fire stjerner. Hvorfor? Fordi forfatteren får en kæmpe stjerne for at være i stand til at skrive en fungerende historie om at være blind, fra en blinds perspektiv vel at mærke, og alligevel gøre den interessant. Normalt vil bøger være fyldt med beskrivelser af omgivelser og mennesker, hvilket ikke er tilfældet i “Love at first sight”. Det er svært for en blind at lave detaljerede beskrivelser af omgivelserne, men det er altså alligevel lykkedes for Sundquist at skabe billeder for læseren. Imponerende.

★★★★☆