Billedresultat for mellemrum camilla bundgaard larsen

 

Titel: Mellemrum

Udgivelse: Januar 2020 af Muusmann Forlag

Forfatter: Camilla Bundgaard Larsen

Genre: Non-fiction/selvhjælp

Min bedømmelse: ★★★★★

INFO FRA GOODREADS

At lære sig selv at kende er den største gave, du kan give dig selv. Jeg ønsker og håber, at du med denne bog finder hjem til dig. At du lærer at være med alle de sider, som er dig. At du opnår klarhed, accept og refleksion gennem brugen af øvelserne og måske genfinder dig selv i mine digte. I bogen finder du en kalender, som gør det muligt at følge din rejse og din udvikling gennem et år.

Bogens opgave er ikke at optimere eller ændre på, hvem du er. Den arbejder med alt det, som allerede ligger inden i dig, og som er dig. Den er skabt som et et rum mellem alle dine daglige gøremål, drømme, sociale medier, uddannelse, fremtidsskrupler og følelser. Bogen er et mellemrum i hverdagen, hvor du kan finde et pusterum, er nærvær og præcis det, du behøver.

MIN BEDØMMELSE

I sidste uge faldt jeg tilfældigt over Mellemrum af Camilla Bundgaard Larsen. En kollega delte bogen i sin Instagramstory, og jeg blev det samme fanget af den smukke, orange forside. Jeg klikkede mig ind på Camilla Bundgaard Larsens profil, hvor jeg hurtigt fandt frem til Muusmann Forlagets hjemmeside og bestilte bogen hjem til mig selv.

Jeg var stadig svært begejstret for den simple, orange forside og den valgte font. Men jeg blev også fanget, da jeg læste beskrivelsen.

Hver fjerde kvinde i dag mellem 16-27 år har det psykisk dårligt. Kender du hende? For ikke at sige dem. I dag står vi over for det faktum, at flere unge har ondt i livet.

Stress, angst, præstation og dårligt selvværd blandt unge er emner, som har fyldt og stadig fylder meget i den daglige debat. I dag behandler vi i langt højere grad, end vi forebygger, og ofte er det svært at sætte plastre nok på et sår, som både er stort og blødende. Camilla Larsen har udviklet og skabt bogen Mellemrum som et bidrag til forebyggelsen.

Kvinde: tjek

Mellem 16 og 27 år: tjek – jeg er 24 år

Har det psykisk dårligt: Heldigvis ikke så ofte, men lige for tiden – tjek

Jeg er lige nu sygemeldt med stress. Det er ikke ret fedt på nogen måde, og jeg hader at være i det. Men jeg er ved at acceptere, at det er sådan det er, og jeg prøver at forstå, hvorfor det lige skete for mig. Jeg tumler med alverdens tanker – hvad kan jeg? Hvornår kan jeg noget igen? Hvorfor kan jeg ikke bare nu? Hvorfor ramte det her mig? Er jeg svag? Mærkelig? Er der overhovedet nogen, der vil have sådan en som mig ansat nogensinde igen?

Så jeg købte bogen. Og så læste jeg det hele igennem. Bogen er bygget op af kalenderoversigter, små refleksionsspørgsmål, sætninger, illustrationer og digte. Min puls er høj, når jeg kigger bogen igennem. Uroen i min krop kommer tilbage. Tankerne flyver rundt. Og så er jeg lettet. For alt det, Camilla Bundgaard Larsen skriver, er spot on på mine følelser lige nu. Så jeg er ikke alene. Og det er rart.

Det her er ikke en anmeldelse i den klassiske forstand. For det er ikke en klassisk bog. Men det er en vurdering af, hvilken indvirkning, denne bog har haft på mig.

Jeg er et sted i mit liv, hvor det hele er lidt sort. Jeg bevæger mig langsomt opad, heldigvis for det, men jeg har aldrig haft det sådan før. Længe har jeg ikke sovet om natten, ikke spist, haft ondt i maven, været nervøs for at møde på arbejde, arbejdet alt for længe, haft uro i kroppen, for mange tanker i hovedet, kvalme, svimmelhed, været træt, været ked af det, sur, frustreret, svært ved at huske og svært ved at koncentrere mig samt at overskue enkle opgaver.

Men stress, nej, det havde jeg i hvert fald ikke. Jeg kender årsagen til min stress, men det er der ikke nogen grund til at komme ind på. For det var stress, er stress. Min gode kollega og min mor påpegede det begge, da jeg hårdnakket stod fast ved, at jeg jo ikke var stresset. Da det gik op for mig, at det var lige nøjagtig, hvad det var, ramlede det hele. Alt gik i smadder for mig.

Nu er jeg i bedring. Jeg taler med en psykolog et par gange om ugen, med gode venner og veninder, min familie samt et par helt fantastiske kollegaer. Det hjælper.

Og så kom Camilla Bundgaard Larsens bog væltende ind i mit liv og gav mig mulighed for at sætte ord på følelserne.

Da jeg læste ovenstående digt, kunne jeg mærke tårerne komme piblende. Det er så spot on, at man skulle tro, jeg selv havde skrevet det. “Jeg bliver ked af, at jeg har haft det sådan og fyldes af ubehag over at være ked af det over mig selv”. Det gør ondt at læse noget, der er så ægte. Det gav mig en klump i maven, mens mens jeg sad der og læste hendes ord, fik jeg også en følelse, som ikke har ramt mig sådan rigtigt før nu. Der er nogen, der 100 procent forstår, hvad der sker inde i mig lige nu.

Jeg er på en måde heldig. Heldig, at jeg har mange gode mennesker i mit liv, som hjælper mig igennem denne periode.

Det er i hvert fald det, jeg tænker, når jeg har det godt.

Og så er der de tidspunkter, hvor jeg ikke har det godt. Der tænker jeg: Gad vide, hvornår de alle sammen svigter mig? Hvorfor skulle de egentlig gide at bruge tid på mig?

Tanken ligger der lidt hele tiden.

Undervejs i bogen kan man få lov til at reflektere over ting. Det kan være alt fra, hvad man var glad for som barn, til hvilke drømme man har og de følelser, der optager en lige nu. Det føles fantastisk at kunne skrive et par af de mange tanker ned. Det føles lidt som at hive noget ud af hjernen og ned på papiret. Når først det står dér, sort på hvidt, er det lidt nemmere at overskue.

“Hvilken følelse ville du ønske, du kunne kontrollere bedre? Hvorfor netop denne?” spørger Camilla i bogen.

Jeg vil gerne være bedre til at kontrollere frygten. Frygten for at blive svigtet og forladt af dem, jeg holder af. Min mor, papfar og søster er her. Min mormor og morfar er også. Det ved jeg. Men hvad med alle de andre? Vennerne og kollegaerne? Dem, som jeg allerede holdt af, og dem, som jeg er kommet til at holde af på det seneste. Hvornår får de nok og smutter sin vej?

Nogen af det, der også gør mig rolig, når jeg sidder med bogen, er de simple sorte stregillustrationer, som udgør bogen.

Alt virker meget tilfældigt, og det indbyder til, at man selv er kreativ. Fordi det nu er min bog, min helt personlige bog, som I godt nok får et lillebitte indblik i her, så fik jeg selv lyst til at illustrere bogen med mine sorte streger. Se to af dem nedenfor.

 

Selvom bogen ikke er en roman. Ikke en historie, der bliver fortalt til mig. Så er det en slags fortælling. Det bliver en fortælling om mig og alle dem, som af og til kæmper med noget indeni. Når jeg er ude på den anden side, glad og frisk og helt mig selv igen, så kan den stå på min reol. Den kan minde mig om, at livet er skrøbeligt, og selv om man aldrig troede, at man skulle blive ramt af stress, så kan det ske for alle. Hvis du har lidt ondt i sjælen eller føler dig ked af det, så læs “Mellemrum”. Og tal med dine nærmeste. Og måske også nogen, du ikke havde troet ville være der for dig. Det har hjulpet mig. Det hjælper mig.

Derfor får bogen også fem stjerner. Ikke fordi historien er velskrevet. For den er langt fra perfekt. Og det er helt perfekt.

★★★★★