Billedresultat for nevermoor danishTitel: Morrigan Crows magiske prøvelser – Nevermoor #1

Original Udgivelse: 12. oktober af Orion Childrens books

Dansk udgivelse: 30. januar 2017 af Gyldendal

Forfatter: Jessica Townsend

Genre: YA fantasy

Serie: Nevermoor (#1)

Min bedømmelse: ★★★★☆ (4.5)

INFO FRA GOODREADS

Morrigan Crow er forbandet. Fordi hun er født på den forkerte dag, får hun skylden for enhver ulykke i landet – lige fra hjerteanfald til haglvejr – og værst af alt betyder forbandelsen, at Morrigan vil dø ved midnat på sin 11-års fødselsdag.

Men i stedet for sin hårde skæbne møder Morrigan en bemærkelsesværdig mand ved navn Jupiter North. Med skyggeagtigt mørke jagthunde og ryttere i hælene flygter de sammen til en hemmelig, magisk by ved navn Nevermoor.

Her opdager Morrigan, at Jupiter har valgt hende som sin kandidat til at blive medlem af byens mest prestigefyldte klub: Det Forunderlige Selskab. For at blive medlem skal man klare fire svære og farlige prøvelser i skarp konkurrence med hundredvis af andre børn med hvert sit unikke og fantastiske talent. Men har Morrigan overhovedet et talent? For at få lov at blive i Nevermoor og undslippe forbandelsen skal hun klare sig igennem alle fire prøvelser – og imens får hun hjælp af en ny flok venner til at finde hemmeligheden bag forbandelsen.

MIN BEDØMMELSE

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal Ung, men anmeldelsen er min egen, og er ikke påvirket af Gyldendal på nogen måde.

Jeg var ellevild, da jeg tilfældigt så “Nevermoor” på Instagram en dag. Alt ved bogen skreg på mig, og jeg sætter stor pris på, at Gyldendal ville sende mig bogen. Bogen er en fantastisk bog til de lidt yngre læsere på 12-16, men det betyder bestemt ikke, at man ikke kan nyde den, hvad end man er yngre eller ældre. Dog er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ikke blot havde været begejstret for bogen som 13-årig Julie, jeg havde elsket den som intet andet!

Bogen handler som sagt om Morrigan Crow, der er et forbandet barn. Alle ulykker omkring hende, får hun skylden for, selvom mange af dem på ingen måde har noget med hende at gøre. Men, da hun er født på Kvældstide, er det noget medfødt. Derfor gør hun sig klar til at dø på sin 11-års fødselsdag, men sådan skulle det ikke gå. I stedet bliver hun hevet med til et magisk sted, Nevermoor, hvor hun får et helt nyt liv – måske. For hun skal nemlig lige igennem en række prøver, for at blive en del af det forunderlige selskab, og dermed blive i byen.

Jeg var generelt rigtig glad for karaktererne. I fantasybøger har forfatteren ofte en tendens til at få aaaaalt for mange karakterer med, så mange at man slet ikke kan finde rundt i dem. I “Nevermoor” skal vi mest af alt forholde os til Morrigan, læremesteren Jupiter, hans nevø Jack, Morrigans ven Hawthorne og magnifikatten Fen. Udover dem er der selvfølgelig de andre deltagere, dommerne, medarbejderne på hotellet og Morrigans familie. Men, det er de samme navne, der går igen, og det skaber bare et større overblik!

Jupiter og Hawthorne var bestemt mine yndlingskarakterer i bogen, og de bragte så mange smil med sig. Men hvor er det også rart at forfatteren har formået at skabe en hovedperson, der ikke konstant går mig på nerverne. I mange YA bøger, især fantasy og dystopi, er hovedpersonen egoistisk, irriterende og har en kæmpe selvmedlidenhed. Ofte skal han eller hun spille en stor helt, der har styr på det hele, og gerne ofrer sig. Morrigan har et “svagt” øjeblik, hvor hun forsøger at spille helt, men generelt er hun så glad for at være i Nevermoor, at hun frygter, at hun ikke kan blive der. Det er meget mere rationelt bygget op, for vi kende alle følelsen af at være så glad for at være et sted, at vi vil gøre alt for at blive der.

Jeg var ligeså rigtig glad for det miljø, bogen er sat i. Det hele er magisk og spændende, og som læser venter man hele tiden på, hvornår man bliver præsenteret for ny magi og sjove påfund. Nogle gange kunne det være småting, som at Morrigans hotelværelse havde ændret sig lidt, andre gange handlede det om levende skygger. Jeg nød at læse om Hotel Deucallion, som Jupiter ejer, og det gav mig fornemmelsen af at være på ferie.

Udover den søde, magiske historie, var jeg glad for hele bogens udtryk. På hver kapitelsiden er der en lille illustration, som siger noget om kapitlets indhold. Hvis man kender mig lidt, ved man, at jeg elsker illustrationer! Om der så bare var en lille stjerne på to sider i bogen, ville det være nok. Generelt synes jeg, at der er for få illustrationer i bøger, så det gjorde mig så lyksalig, da jeg så de fine illustrationer i “Nevermoor”.

Bogen bliver anbefalet til fans af Harry Potter, og jeg var bange for, at jeg nu ville gå i gang med endnu en Harry Potter kopi. Allerede fra start blev jeg klar over, at “Nevermoor” er sin helt egen fortælling, og slet ikke kan sammenlignes med Harry Potter bøgerne. Som stor HP fan, var jeg lettet over denne udvikling, for intet kan rigtig måle sig med Harry Potter. “Nevermoor” er fyldt med humor og hygge, og jeg nød hver en side i bogen. Den fik mig til at flyve tilbage i tiden, til dengang jeg slugte Twilight-bøgerne. Eller Harry Potter. Ja eller Hunger Games. Alle serierne gjorde et indtryk dengang, og jeg er sikker på, at denne ville have været i samme liga. Årsagen til at jeg ikke har givet “Nevermoor” fem stjerner, er at den virker lidt for ung i udtrykket. Men det har jo mere med mig at gøre, end med bogen, og derfor vil jeg alligevel anbefale den til alle. 4,5 stjerner er jo heller ikke så skidt endda 😉

★★★★☆ (4.5)