Titel: P. S. I Still Love You

Udgivelse: 26. maj 2015 af Simon and Schuster

Forfatter: Jenny Han

Serie: To All the Boys I’ve Loved Before #2

Genre: YA Contemporary

Min bedømmelse: ★★★★☆

 

 

 

INFO FRA GOODREADS

Lara Jean didn’t expect to really fall for Peter.
She and Peter were just pretending. Except suddenly they weren’t. Now Lara Jean is more confused than ever.
When another boy from her past returns to her life, Lara Jean’s feelings for him return too. Can a girl be in love with two boys at once?

In this charming and heartfelt sequel to the New York Times bestseller To All the Boys I’ve Loved Before, we see first love through the eyes of the unforgettable Lara Jean. Love is never easy, but maybe that’s part of what makes it so amazing.

 

MIN BEDØMMELSE

Serien om Lara Jean er perfekt, hvis man er i humør til kærlighed, pigefnidder og cuteness. Det er ikke bogen man skal gribe fat i, hvis man mest er til action, dybe tanker eller bøger, der giver dig et helt nyt syn på livet. Jeg havde netop færdiglæst Empire of Storms, som er relativt lang og action-fyldt, og længtes efter lidt uskyldig kærlighed. Det fik jeg.

Jeg var rigtig tilfreds med bogen. Den lever op til de forventninger, jeg normalt har for bog nummer to i en serie, og jeg glæder mig til, at tredje og sidste bog udkommer til maj. For Jenny Han, forfatteren af serien, offentliggjorde nemlig sidste år, at Lara Jeans eventyr ikke slutter i P.S. I Still Love You, men derimod fortsættes i bogen “Always and Forever, Lara Jean”. Du kan læse om mine forventninger til bogen her.

Lara Jean er på ingen måde min yndlingskarakter i bogen. Hun er, efter min mening, en anelse irriterende, alt for voksen og alligvel lidt barnlig af sind, og så er hun forfærdeligt bange for at gøre noget forkert. Jeg har det fint med, at hun er pligtopfyldende og uskyldig, men det bliver næsten lidt for meget. Jeg sidder konstant med et indre stemme der råber “SÅ GØR DOG NOGET, LARA JEAN” (Det kunne måske blive titlen på en bog 1,5 i serien? 😉 ). Og så tager hun nogle enormt dumme valg, og ser ikke konsekvenserne. Det er altså lidt irriterende.

“Lara Jean, I think you half-fall in love with every person you meet. It’s part of your charm. You’re in love with love.”

Derimod har hun den sødeste familie. Far “Song” er simpelthen noget af det meste nuttede. Han gør alt for sine piger, laver lækker mad og tager sig godt af familien. Han er hård og konsekvent med også sød og omsorgsfuld. Så har vi lillesøster Kitty, som er aaaaaaalt for voksen i forhold til hendes egentlige alder. Hun ser “Sopranos” og voksensdokumentarer og har måske lidt for meget at skulle have sagt af en 11-årig at være. Jeg har selv en lillesøster på 11, og selvom hun sagtens kan opføre sig ældre på nogle områder og ser “De Unge Mødre” og “Far på barsel” på daglig basis (seriøst, har aldrig mødt en 11-årig der elsker kanal 4 programmer så højt, men lad nu det ligge), så synes jeg ikke, at Han rammer Kittys alder særlig godt. Det sidste medlem i familien er Margot, Lara Jean og Kittys storesøster, som i den grad er min yndlingskarakter. Hun minder mig rigtig meget om mig selv, og jeg kan følge mange af hendes beslutninger, både for sig selv, men også i forhold til hendes yngre søskende. Ja, hun kan være lidt dominerende og bedrevidende, men det hele er fordi, hun virkelig holder af sin familie.

Men det store omdrejningspunkt i bogen er jo drengene. Lara Jean har været forelsket i fem drenge gennem sit liv, og ved en fejl sender Kitty fem breve, Lara Jean har skrevet helt fortroligt, ud til disse drenge. Det er herigennem hun får kontakt til Peter, som hun i første bog indleder et forhold til. I “To all the Boys I’ve Loved Before” var jeg glad for Peter. Han var så sød ved hende det meste af bogen, og de var så perfekte sammen. I “P.S I Still Love You” mister jeg alt for ham. Han gør som sådan ikke noget specielt, men jeg bryder mig bare ikke om ham. Jeg afslører ikke mere, og i skal selv danne jeres mening.

Derimod får hun også et brev tilbage fra John Ambrose, som jeg er helt pjattet med. Jeg håbede hele vejen gennem bogen, at Lara Jean ville droppe Peter og bare blive kærester med John, men det var tilsyneladende ikke tilfældet. Jeg synes I skal læse bogen, så i kan sætte John Ambrose på listen over yndlings fiktionelle karakterer. Han er på min liste, og jeg bliver lige forundret hver gang jeg får et nyt crush på en person, der ikke findes i virkeligheden. Men hvad kan man gøre?

“There’s a Korean word my grandma taught me. It’s called jung. It’s the connection between two people that can’t be severed, even when love turns to hate. You still have those old feelings for them; you can’t ever completely shake them loose of you; you will always have tenderness in your heart for them.”

Bogen handler i det store hele om Lara Jeans kærlighed. Hvordan kommer hun igennem den? Hvordan finder hun ud af, hvad hun vil? Meget mere er der sådan set ikke at sige om bogen, andet end at jeg nød den. Jeg vil klart anbefale de to første bøger, og jeg glæder mig enormt meget til at få fingre i den sidste bog, når den udkommer. Jeg har givet bogen 4/5 mulige stjerner.

★★★★☆