Titel: Saint Anything

Udgivelse: 5. maj 2015 af Penguin

Forfatter: Sarah Dessen

Genre: YA Contemporary

Min bedømmelse: ★★★★☆

INFO FRA GOODREADS

Peyton, Sydney’s charismatic older brother, has always been the star of the family, receiving the lion’s share of their parents’ attention and—lately—concern. When Peyton’s increasingly reckless behavior culminates in an accident, a drunk driving conviction, and a jail sentence, Sydney is cast adrift, searching for her place in the family and the world. When everyone else is so worried about Peyton, is she the only one concerned about the victim of the accident?

Enter the Chathams, a warm, chaotic family who run a pizza parlor, play bluegrass on weekends, and pitch in to care for their mother, who has multiple sclerosis. Here Sydney experiences unquestioning acceptance. And here she meets Mac, gentle, watchful, and protective, who makes Sydney feel seen, really seen, for the first time.

The uber-popular Sarah Dessen explores her signature themes of family, self-discovery, and change in her twelfth novel, sure to delight her legions of fans.

MIN BEDØMMELSE

Sarah Dessen er en af de forfattere, ligesom Nicholas Sparks og Colleen Hoover, der bare har fundet sin genre, og derfor er i stand til at producere en helt masse bøger, hele tiden. Derfor var det selvfølgelig klart, at jeg skulle begive mig i kast med hende også, idet de to ovenstående forfattere en nogle jeg elsker at læse bøger af. Derfor læste jeg “The Moon and More” af Sarah Dessen sidste år, og jeg tror roligt, at jeg kan sige, at jeg var en smule skuffet. Jeg forventede noget storslået, og det fik jeg ikke. Da jeg så modtog “Saint Anything” i julegave af en veninde, besluttede jeg mig alligevel for at give hende en chance mere. Men – jeg ville vente til sommer, hvor hendes bøger kommer bedst til sin ret, og give den de optimale chancer for at blive en fantastisk bog!

Og jeg elskede den.

 

Sarah Dessen har i sandhed skabt en helt fantastisk historie. Jeg regnede med at læse en let sommeroman, i stedet fik jeg så meget mere. Fængselsindsatte, sygdomsforløb, rigdom, overgreb og sociale uligheder. Så mange lag i så tynd en bog. Med andre ord, på ingen måde en typisk YA bog.

For det første har Dessen skabt nogle komplekse, interessante og velskrevede karakterer. Og som i ved, er det første skridt mod en rigtig god bog. Sydney lever i en familie, der har alt. Altså materielt set. For siden Sydneys storebror, Peyton, blev dømt til fængsel, har familiens bånd lidt under et enormt pres. Det er faktisk svært at se, om det stadig er intakt. Sydney må ingenting, grundet storebroderens dumdristigheder men alt bliver vendt op og ned, da hun møder Layla på et pizzaria, nær hendes nye skole. Sydney tumler med en helt masse og har svært ved at finde ud af hvem hun i virkeligheden er. Hun gør alt hvad hun skal, og gør aldrig noget galt. Layla derimod virker enormt selvsikker, lever livet lidt vildere og de to danner naturligvis et helt specielt venskab.

“I’d done the right thing. I always did. It just would have been nice if someone had noticed.” – Sydney

Men, selvom Layla virker til én, der har styr på tingene, viser hun sig at være enormt usikker. Dét er netop det jeg elsker i en bog. Det er ret kliché og optræder i næsten enhver YA roman. Men når karakterer viser sig fra andre sider, og virkeligheden viser sig at være lige den, de troede, at de ikke var. Sydney finder selvfølgelig sig selv, mens Layla slet ikke kan finde ud af hvem hun er.

Men min yndlingskarakter i bogen (ikke kun fordi han smuk (og lækker…)) er Mac, Laylas bror. Jeg crushede på ham med det samme, og igennem hele bogen viser han sig fra den helt samme side. Dessen har skabt Mac til at være det rolige element i en  bog, som man altid kan regne med,. Han er der for hans venner, også selvom det er for Eric der hunser rundt med alle, har en høj arbejdsmoral og hjælper altid til en faderens pizzarestaurant og han støtter familien 100 procent, hvad end det drejer sig om en syg mor, en sur søster eller en kompliceret én af slagsen. Men vigtigst af alt i “Saint Anything”, han er der for Sydney, når hun har mest brug for det. Og ikke én gang afviger han fra denne hjælpsomme og søde personlighed. Han knækker ikke og giver aldrig op. Det er helt fantastisk, og jeg beundrer Dessen for at skabe noget så unikt og holde ved.

Men, som den genre jeg ny engang har begivet mig ud i, er der også de slemme karakterer. Dem, som man føler ubehag i kroppen over. Dem, som man inderligt ønsker, at der sker noget med. Dem, som man hader lige så meget, som hovedpersonen. Mød Ames. En creepy, forfærdelig, røvslikkende, irriterende fyr. Når ja, og Peytons bedste ven.

Efter Peytons spritkørsel, hjælper Ames til hjemme hos Sydney. Han beroliger hendes mor og sørger for at få Peyton til at ringe osv. Men, da han bliver smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke arbejder, flytter han midlertidigt hjem til Sydney og hendes familie. Ikke noget Sydney er videre begejstret for. Jeg vil ikke skrive for meget om Ames her, for jeg synes virkelig, at i skal læse bogen. Men, han er noget af det mest hårrejsende, jeg har læst. Jeg følte decideret ubehag, når jeg læste om ham. Og at Sarah Dessen kan fremkalde så stærke følelser, er virkelig talent. Én ting er at blive forelsket i den flotte fyr eller holde med den søde pige. Men at hade en karakter så meget, se dét er altså noget. For, jeg må jo indrømme, en karakter som Ames, er guld i sådan en bog.

“You get used to people being a certain way; you depend on it. And when they surprise you, for better or worse, it can shake you to your core.”

Udover de virkelig fede karakterer, har Dessen bare skabt et fedt miljø. Vennerne bruger en del tid på pizzeriaet, men min yndlingsdel i bogen, er faktisk det, som forsiden viser. De tager nemlig ud til en gammel karrusel. De hygger sig, drikker et par øl og har det godt. De viser, at de kan få gang i karrusellen, hvis drengene skubber den rundt. Hele det afsnit bragte bare så mange smil med sig, og jeg det pryder virkelig forsiden.

Hele bogen er så udramatisk, selvom der sker en masse ting. Der er meget, der kunne være beskrevet meget mere dramatisk, men den udramatiske tone gør virkelig bogen mere rolig og dejlig at læse. For man sidder stadig på kanten af stolen i noget dele og læser så hurtigt man kan. Jeg lover en fantastisk bog. En bog, der fik mig til at genfinde troen på en forfatter. Derfor er det i virkeligheden også 4.5 stjerner jeg giver bogen og ikke “kun” 4. Jeg havde ingen forventninger, men blev positivt overrasket. LÆS DEN! Jeg skal i hvert fald have læst flere af Dessens bøger.

★★★★☆