Samtaler med vennerTitel: Samtaler med venner

Original titel: Conversations with Friends

Dansk udgivelse: 4. maj 2018 af Rosinante

Original udgivelse: 2018 af Faber & Faber Ltd

Forfatter: Sally Rooney

Genre: Fiktion

Min bedømmelse: ★★★☆☆

INFO FRA GOODREADS

Frances is twenty-one years old, cool-headed, and darkly observant. A college student and aspiring writer, she devotes herself to a life of the mind–and to the beautiful and endlessly self-possessed Bobbi, her best friend and comrade-in-arms. Lovers at school, the two young women now perform spoken-word poetry together in Dublin, where a journalist named Melissa spots their potential. Drawn into Melissa’s orbit, Frances is reluctantly impressed by the older woman’s sophisticated home and tall, handsome husband.

Private property, Frances believes, is a cultural evil–and Nick, a bored actor who never quite lived up to his potential, looks like patriarchy made flesh. But however amusing their flirtation seems at first, it gives way to a strange intimacy neither of them expect. As Frances tries to keep her life in check, her relationships increasingly resist her control: with Nick, with her difficult and unhappy father, and finally even with Bobbi. Desperate to reconcile herself to the desires and vulnerabilities of her body, Frances’s intellectual certainties begin to yield to something new: a painful and disorienting way of living from moment to moment.

MIN BEDØMMELSE

Samtaler med venner har længe stået på min TBR. Mest fordi jeg, lige fra jeg så den første gang, blev fanget af den vildt smukke forside. Det er noget helt vildt fascinerende ved den.

Nå, men også fordi jeg gerne ville læse den. Så da min kollega spurgte mig lidt tilfældigt, om jeg mon havde læst noget Rooney, fordi hendes datter lige havde slugt en af hendes andre bøger “Normale mennesker”. Nej, sagde jeg. Men årsagen til det kunne jeg ikke lige komme i tanke om. Så med min kollega i tankerne greb jeg min iPad og downloadede “Samtaler med venner” (bare rolig, jeg har Saxo Premium. Husk at støtte forfatterne, folkens). Jeg valgte lydbogsformatet, som jeg har genoptaget en smule under coronatiden. Noget jeg fik øjnene op for i 2017, da jeg passede et kedeligt sabbatårsjob på et lager.

BilledforhåndsvisningOg nu skal jeg nok skrive noget om, hvad jeg så synes om bogen – det er trods alt en boganmeldelse og ikke en personlig beretning om den skæbnesvangre dag, jeg hentede en lydbog ned i min Saxo app.

To følelser ramte mig inden for to timers lytning. Jeg kunne ikke lægge den fra mig, men jeg havde også svært ved at føle en forbindelse til karaktererne i bogen.

Det skal siges, at den kollega, der anbefalte mig bogen selv er et kæmpe bogmenneske med en propsoppet reol og ret god smag i litteratur. Så det var ikke en anbefaling, jeg tog let på. Derfor fortsatte jeg selvfølgelig.

Bobbi sagde til mig, at hun ikke mente, jeg havde en »rigtig personlighed«, men hun sagde, at hun mente det som en kompliment. Som regel var jeg enig i hendes vurdering. Jeg følte til enhver tid, at jeg kunne gøre eller sige hvad som helst, og bagefter bare tænke: Nå, så det er den slags person, jeg er. – Frances

Jeg starter med selve fortællingen, som på mange måder er rigtig god og bygger sjovt nok på samtaler mellem venner. Primært mellem Frances og Bobbi, Frances og Melissa, Frances og Nick og Frances og hendes forældre. Så er der små bipersoner, som kommer indover. Det fungerer fint. Det er typisk meget intellektuelle samtaler om politik, køn, race, seksualitet osv., og det kan godt tenderer til at blive lidt tungt til min smag, hvilket mest af alt bunde i måden, de er opbygget på. For da jeg var færdig med bogen, havde jeg helt vildt svært ved faktisk at huske, hvornår hvad var sket. Jeg kunne have ønsket, at der var lagt mere energi i en kronologisk opbygning med dertilhørende karakterudvikling.

Karaktererne er interessante. Jeg kan godt lide de komplicerede forhold, der bliver bygget op på kryds og tværs mellem dem alle. Den tager sociale konstruktioner og kønsnormer op til debat uden at sætte det på spidsen, som det så ofte bliver. Frances og Bobbi har været kærester, men Frances kærester også lidt rundt med Nick. Ingen af dem prøver at finde dem selv og har ikke nogen skrupler ved at være, hvem de er. Faktisk fylder det i handlingen yderst lidt, selvom det er en stor del af dem som karakterer.

Ting betyder mere for mig end de gør for normale mennesker, tænkte jeg. Jeg må prøve at slappe af og slippe ting – Frances

Jeg savner dog et langt større persongalleri for hver karakter. Jeg kan ikke rigtig se de forskellige personer for mig, hvilket er ærgerligt, når de hver i sær har så meget potentiale i sig. Frances har en alkoholiseret far, som er der on/off i hendes liv. Bobbi vil ikke være sammen med sin familie. Nick har været indlagt på psykiatrisk afdeling og Melissa har haft affærer før. Hvorfor må vi ikke lære dem lidt bedre at kende?

Men den hurtige læsere har nok opdaget, at jeg giver bogen tre stjerner. Tre stjerner er til bøger, der ikke gør et kæmpe indtryk på mig, og som ikke sætter sig i mig som sådan. En fin læseoplevelse, men ikke noget, der vækker større følelser i mig.Billedforhåndsvisning

For det er sådan, jeg har det med “Samtaler med venner”. Jeg giver måske min kollega og to års TBR-liste skylden. Mine forventninger var tårnhøje, og det er aldrig et ret godt udgangspunkt, naturligvis. Men den efterlod mig bare også med en flad fornemmelse. Handlingen var alt for forvirrende i opbygningen, karaktererne var overfladiske og der skete alt for meget på kort tid.

Det skal siges, at det bestemt ikke var en dårlig læseoplevelse, for jeg var stadig fanget af bogen i de otte timer, som lydbogen tog. Jeg er heller ikke skræmt – jeg har stadig planer om at kaste mig over “Normale mennesker” på et tidspunkt! Hvis man kan lide “Chokolade til morgenmad” af Pamela Moore eller “Spis Bed Elsk” af Elizabeth Gilbert, så skal man også læse “Samtaler med venner”. I denne omgang bliver det dog kun til tre stjerner fra mig.

★★★☆☆