The 100 (The 100, #1)Titel: The 100

Udgivelse: 3. september 2013 af Little, Brown and Company

Forfatter: Kass Morgan

Genre: YA/Sci-fi/Dystopi

Serie: The 100 #1

Min bedømmelse: ★★☆☆☆ (2,5)

INFO FRA GOODREADS

Ever since a devastating nuclear war, humanity has lived on spaceships far above Earth’s radioactive surface. Now, one hundred juvenile delinquents — considered expendable by society — are being sent on a dangerous mission: to recolonize the planet. It could be their second chance at life…or it could be a suicide mission.

CLARKE was arrested for treason, though she’s haunted by the memory of what she really did. WELLS, the chancellor’s son, came to Earth for the girl he loves — but will she ever forgive him? Reckless BELLAMY fought his way onto the transport pod to protect his sister, the other half of the only pair of siblings in the universe. And GLASS managed to escape back onto the ship, only to find that life there is just as dangerous as she feared it would be on Earth.

Confronted with a savage land and haunted by secrets from their pasts, the hundred must fight to survive. They were never meant to be heroes, but they may be mankind’s last hope.

MIN BEDØMMELSE

For snart to år siden så jeg tv-serien the 100, og jeg blev virkelig hurtig grebet af den. På meget kort tid havde jeg set fire sæsoner. Siden da har bogserien bag tv-serien været på min TBR,  men tiden gik og jeg fik stadig ikke købt bøgerne. Det var indtil jeg i sommers var i USA med min familie og endelig fik købt de første to bøger i serien. Jeg fik faktisk købt en del bøger, som du lige kan tjekke ud her.  Jeg besluttede mig ret hurtigt for at kaste mig over den første bog, mens vi var på vores ferie. Og nu kommer jeg til at skrive noget, som jeg meget, meget sjældent skriver; jeg kunne bedre lide tv-serien.

Ja, jeg ved det. Skrækkeligt at indrømme, at en film eller tv-serie er bedre end bogen, og heldigvis hører følelsen til sjældenhederne, men det var altså tilfældet med The 100.

“You need to let yourself be happy. Or else, what’s the point of anything?” 

Man følger de hundrede “kriminelle” på jorden de første 21 dage, og det bliver en smule langtrukkent. Der sker stort set ingenting, selv det første afsnit af tv-serien alene har mere drama. Jeg er virkelig vild med Clarke i tv-serien, men hun irriterede mig en smule i bogen. Helt generelt var jeg ikke pjattet med hele Clarkes historie i bogen, og jeg forstår godt, at instruktørerne af tv-serien har valgt at holde hendes mor i live. Det virkede helt forkert, at begge hendes forældre var døde. Selvfølgelig giver deres lidt suspekte job suspense til bogen, som sørger for fremdrift, det synes jeg, men jeg kunne godt have været foruden den lidt makabre historie.

Hvis jeg skal rose bogen for noget, og det skal jeg, for jeg har trods alt stadig givet den 2,5 stjerner, så er det at have Glass med. Til at starte med syntes jeg, at det var forkert. Jeg havde svært ved at forholde mig til hende som karakter, fordi hun ikke er med i tv-serien, men ret hurtigt gav det ret god mening. Det gav nemlig muligheden for at læse mere om Arken, som er et ret spændende sted. Et sted, som vi ellers kun hører om gennem flashbacks fra de 100 på jorden.

“He tasted like joy, and joy tasted better on Earth.” 

Bogen er virkelig nem at læse, og man flyver igennem den. Sproget er nemlig rigtig fint og letlæseligt, hvilket trods alt lader den langtrukne historie føles mindre langtrukken. Jeg har som sagt bog nummer to i serien stående derhjemme, og jeg kommer nok til at læse den på et tidspunkt. Men for nu holder jeg mig til tv-serien, som jeg faktisk godt kunne finde på snart at gense. Det bliver i hvert fald ikke til mere end 2,5 stjerner fra mig, mens tv-serien får 5 store stjerner!