Relateret billedeTitel: The Death Cure

Udgivelse: 11. oktober 2011 af Delacourte Books

Forfatter: James Dashner

Genre: YA Dystopia

Serie: The Maze Runner #3

Min bedømmelse: ★★★★☆

INFO FRA GOODREADS

It’s the end of the line.

WICKED has taken everything from Thomas: his life, his memories, and now his only friends—the Gladers. But it’s finally over. The trials are complete, after one final test.

Will anyone survive?

What WICKED doesn’t know is that Thomas remembers far more than they think. And it’s enough to prove that he can’t believe a word of what they say.

The truth will be terrifying.

Thomas beat the Maze. He survived the Scorch. He’ll risk anything to save his friends. But the truth might be what ends it all.

The time for lies is over.

MIN BEDØMMELSE

Jeg læste “The Maze Runner” for et par år siden, lige inden filmatiseringen havde premiere, og jeg elskede den. Alt ved den var så spændende, og jeg kunne ikke vente med at finde ud af, hvad det mon var, at WICKED havde gang i. Derfor bestilte jeg hurtigt “The Scorch Trials” hjem, og gik i gang med at læse den. De første par sider var gode, men så gik jeg inderligt død i den. Jeg kan huske hvordan jeg slæbte mig igennem første halvdel af bogen, hvorefter jeg lagde den fra mig, for at få en pause, hvis ikke jeg skulle miste hele min læseglæde. Lige før The Scorch Trials kom i biografen besluttede jeg mig alligevel for at få læst den færdig, for filmen skulle jeg se. Slutningen var fin, men mest af alt var jeg bare glad for at få den overstået. Derfor besluttede jeg mig også for, at jeg ikke ville pine mig mere, og “The Death Cure”, som ellers stod på hylden,  vill blive stående der.

Men så skete der alligevel noget magisk. Min veninde og jeg kom til at snakke om bogen, da vi begge gerne vil se “The Death Cure” når den her premiere sidst i januar. Jeg fortalte, at jeg ikke havde i sinde at læse bogen, hvorefter hun på en eller anden måde alligevel fik mig overbevist om, at jeg skulle se at få den læst. Og det gjorde jeg, og den var faktisk helt okay. Læseoplevelse kan på ingen måde sammenlignes med den jeg havde med “The Scorch Trials”.

Dashners karakterer er fine. Jeg hader dem ikke, men elsker dem heller ikke. Pånær Newt, som havde mig fra day one. Derfor var jeg slet ikke glad i denne bog, uden at sige for meget… Thomas har altid gået mig lidt på nerverne, ligesom jeg slet ikke er vild med Minho. Brenda er lidt en skør karakter, for jeg føler lidt, at hun er overflødig. Forstå mig ret, hun har en stor betydning for både WICKED og tredje bog, ikke at forglemme for Thomas, men hun er bare ikke nogen kæmpe karakter efter min mening. Teresa har jeg faktisk hele tiden kunnet lide, og jeg forstår hendes tankegang. Hun er faktisk den eneste, der ser logisk på tingene. Men i forhold til hvor meget karaktererne betyder for mig normalt, så kan jeg godt overse dem i denne bog. For det mærkelige er, at jeg stadig føler mig forbundet til de forskellige karakterer, og dét er i virkeligheden det vigtigste.

I denne bog er Thomas og de andre Gladers tilbage hos WICKED efter testen i ørkenen i den foregående bog. På det tidspunkt er jeg stadig i tvivl om WICKED virkelig er et godt projekt, eller om man på ingen måde kan stole på dem. Igennem hele bogen går Thomas igennem den samme tvivl, og det fungerer rigtig godt. Man er ikke i tvivl om, at Thomas bestemt ikke stoler på dem, men om de i virkeligheden kan kurere ‘the flare’, er en mulighed.

“Dude, you tried to slice my you-know-what’s off!”
Thomas laughed, something that he hadn’t done in a long time. He welcomed it happily. “Too bad I didn’t. Could’ve saved the world from future little Minhos.” 

NU KOMMER DER EN SPOILER, SÅ HVIS DU IKKE HAR LÆST BOGEN, SÅ LAD VÆRE MED AT LÆSE DETTE KAPITEL.

NU ER DU ADVARET.

JEG MENER DET, INGEN SURE MINER, VENNER. JEG FORSØGTE!

Jeg er simpelthen så ked af, at Newt ikke er immun. Og ja, det er fandme godt for plottet, men Newt var den eneste, jeg virkelig holdt af. Hver gang han siger noget, kan jeg desuden høre Thomas Brodie Sangsters (Ham, der spille Newt i filmene) søde stemme. Det hjælper også lidt. Men fint nok, at han ikk er immun, det kan jeg acceptere. Det er egentlig også fint, at han er nødt til at dø, men jeg er rigtig ked af, at han så hurtigt bliver en ‘crank’. Han kunne sagtens være blevet hos gruppen. Flygtet fra ‘crank palace’ og været med Thomas, Minho, Brenda og Jorge. Men han bliver med de andre cranks. Fint nok, det er også fint for plottet, at vi ser mere til dem. Jeg er tilgengæld rigtig glad for, at det er Thomas, der skyder ham. Gør en ende på hans pinsler, i stedet for at dø af virussen. Men hvor ville jeg ønske, at de havde haft en tårevæddet afsked, et “Newt-er-tilbage-i-et-øjeblik” moment. Jeg synes ikke, at det fungerer, at Thomas skyder en vred Newt. Det andet havde været meget mere følelsesladet og deres venskab fortjente det. Desuden er det underligt, at Minho ikke spørger ind til noget. han kendte trods alt Newt før Thomas. Men ak ja. Jeg brokker mig ikke mere, Newt fortjente bare bedre. Det er alt. Slut herfra.

DU, SOM IKKE VILLE SPOILES, KAN NU LÆSE MED IGEN :-))

Jeg er lidt træt af slutningen, og jeg føler desværre, at der er meget, jeg ikke har fået styr på. Jeg ved ikke, om disse informationer bliver frigivet i “The Kill Order”, men nu er den i hvert fald på min TBR, da den ligeledes har stået på min reol meget længe. Jeg synes helt ærligt, at slutningen på “The Death Cure” er lidt vag, og jeg ønskede mig noget helt andet. Desuden mangler jeg et motiv fra WICKED. En forståelse af, hvorfor det var nødvendigt at sende en række børn ind i en labyrint. Hvorfor handler bøgerne ikke mere om gener? Om DNA og kognitive undersøgelser? Det er muligt, at bøgerne ikke havde været lige så spændende, men jeg mangler at få bare en snært af det.

“Sometimes they do things to make me do the opposite of what they think, I think, they think, I am going to do.” 

Derudover var bogen faktisk god. Jeg kunne godt lide den, og det er helt sikkert en meget letlæselig serie. Jeg ved, at alle bøgerne er udkommet på dansk også, men jeg vil stærkt anbefale dem på engelsk. Der er meget nemme at læse på engelsk, og så bruger Dashner altså nogle helt fantastiske ord til at beskrive ting med. Gladernes bandeord er sp skønne, og det er en kæmpe del af glæden ved serien efter min mening. Årsagen til bogens rating på fire stjerner, er at jeg mangler nogle forklaringer. Jeg mangler et motiv. Derudover er bogen rigtig god, og jeg er dog glad for, at jeg alligevel fik læst den. Tak til Emmely 😉

★★★★☆