37569307Titel: The Evolution of Claire

Udgivelse: 26. juni 2018 af Random House

Forfatter: Tess Sharpe

Genre: YA

Min bedømmelse: ★★★★★

INFO FRA GOODREADS

Discover the beginnings of one of Jurassic World ’s most beloved characters–Claire Dearing–in this original action-packed young adult novel. 

During the events of Jurassic World, Claire Dearing faced the savage fury of dinosaurs unleashed . . . but it wasn’t the first time. In this entirely new coming-of-age story, Claire lands an elite internship working for Simon Masrani and soon discovers his plans to build an all-new theme park–Jurassic World! Along the way, Claire establishes valuable relationships with both her peers and the prehistoric creatures she studies, but when the situation turns dangerous, she begins to see the dinosaurs in a different light. Fans of Jurassic World will delight in filling in the gaps of Claire’s past, all while gaining insights into the experiences that transformed her into the strong woman we know today.

MIN BEDØMMELSE

Jeg havde ikke hørt om The Evolution of Claire, da jeg helt tilfældigt faldt over bogen i Target i USA. Men der stod den så på hylden og kaldte på mig. Ikke ret lang tid forinden havde jeg været i biografen for at se Jurassic World 2: Fallen Kingdom, og jeg var altså i en god dinoperiode. Jeg var ret glad for Claires karakter i både første og anden film, så at læse om hendes liv før den første film var en sjov idé.

For man følger Claire i tiden som praktikant på Isla Nublar, kort inden parken åbner som Jurassic World, efter Jurassic Park måtte lukke. Jeg synes bestemt, at det er jordens dårligste idé at genføde/genskabe dinosaurerne, men ikke desto mindre, så er jeg fascineret af dem. Men hvem er ikke det? Kæmpestore både farlige og nuttede dyr, der levede for så mange millioner siden. Jeg er i hvert fald!

The thing about running scared? You can’t run forever.

Jeg kunne ikke rigtig lade bogen ligge, og tog ret hurtigt fat i historien. Og lige så hurtigt, som jeg begyndte at læse den, lige så hurtigt blev jeg lidt forelsket i historien. En rigtig skøn historie, skønne karakterer og fedt miljø – what’s not to like?

Noget af det, jeg ikke kunne lade være med at tænke på, da jeg så særligt den første film, var hvordan Claire Dearing var blevet, som hun var blevet. Hvorfor kunne hun ikke alderen på sine to nevøer? Hvorfor havde hun generelt meget sparsom kontakt med familien? Og hvorfor var hun så optaget af sit arbejde, til at tage sig af andet? Det finder man ud af i The Evolution of Claire. Vi lærer hende i hvert fald at kende, og det er rart at se en Claire før Jurassic World.

Jeg var i forvejen betaget af Claire som karakter, og hun vokser kun endnu mere på mig i The Evolution of Claire. Hun er naturligvis en meget stor del af bogen, men der er også andre karakterer, både nye og gamle. Både Dr. Wu og Masrani, som man kender fra filmen, er en del af bogen. Men den person, som jeg er allermest glad for at møde er Justin Hendricks, der er en af de 11 andre praktikanter på Isla Nublar, og hand krydrer bogen med lidt kærlighed. Men på en sober, meget fin måde, som jeg sætter stor pris på. For omdrejningspunktet i bogen er parken og dinosaurerne – ikke ungdom og kærlighed. Den adskiller sig altså væsentligt fra andre Young Adult bøger.

When you narrow yourself down to the base instincts, strip everything else away – family, love, loyalty, intelligence – you discover who you truly are. 

Jeg vil ikke afsløre for meget om bogen, for jeg anbefaler altså enhver, der bare synes de der dinoer er lidt interessante, at læse den. Og så ville de være synd at afsløre for meget – for der er altså noget at afsløre. Der sker nemlig ting på øen, jeg bestemt ikke havde set komme. Den tager drejninger, folder ting ud og tager fat i ting, som rent faktisk føles som ægte hemmeligheder. Også spændingen bliver bygget op undervejs, og kulminerer hen mod slutningen.

Noget af det, jeg alligevel vil fremhæve om bogen, er, at hovedpersonen er en ung kvinde på 19 år. Det er bestemt ikke noget særligt, at hovedpersonen i en YA roman er en kvinde i slutningen af sine teenageår, starten på sit voksenliv, det er ikke det, jeg mener. Nej, jeg mener, at det er en kvindelig hovedperson, der elsker dinosaurer. Jeg synes nemlig, at det er interessant at se den udvikling, der er sket. For jeg tænkte faktisk ikke over, at det var “underligt”, at en kvinde havde hovedrollen, indtil en af mine venner nævnte det. Plejer det ikke at være drenge, der er vilde med dinosaurer? spurgte han. Og så gik det op for mig, hvor stereotypiske, vi faktisk er. Piger kan lide makeup, drenge, bøger og mode. Drenge kan lide sport, mad, biler og piger. Og så superhelte, dinosaurer og lignende. Men sådan er det ikke, og bogen her er et fænomenalt eksempel.

Og her blev mit vindue så også lige til hurtigt at nævne filmene. De har fået blandede anmeldelser, og jeg kan sagtens se, at det ikke er ligesom de gamle film. For de helt store fans, er det altid forkert. Tro mig, hvis de laver nye versioner af Harry Potter, eller efterfølgere i hvert fald, så tror jeg også, at jeg vil have det lidt stramt med det. Men, når det så er sagt, så var jeg faktisk glad for filmene. Der har været action og fascinerende elementer.

Relateret billede

Og så er jeg helt skudt i Bryce Dallas Howard som Claire Dearing. Hun portrætterer rollen smukt, og efter at have læst The Evolution of Claire, er jeg kun endnu mere overbevis om, at Bryce rent faktisk er Claire. Og jeg kan allerbedst lide hende, når hun er lidt snavset, svedig og sjusket at se på. Og det er hun heldigvis det meste af tiden.

Survival is written in their DNA, but I worry it’s being written out of ours. In our spot at the top of the food chain, we’ve grown so complacent. So content. So very destructive.

Slutningen dræbte mig, virkelig, og jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige, da jeg lagde bogen fra mig. Men sådan en følelse, der efterlader mig halvtrist, tom og glad på en gang, beviser også, at de ord, jeg lige har læst, har været nogle ganske særlige. Derfor blev det også en af mine favoritbøger fra 2018, og jeg vil helt sikkert anbefale bogen. For ligesom man lærer en masse om de fiktive dele af Jurrasic Park og Jurassic World, så lærer man faktisk også ægte fakta om dinosaurerne, hvilket jeg satte stor pris på. Tess Sharpe formår at skrive en glimrende roman, som gav mig en endnu større respekt for Claire og endnu større fascination for Jurassic World. Så selvfølgelig få den fem, store stjerner.

★★★★★