Titel: The Graces

Første udgivelse (Engelsk): 6. september 2016 af Amulet Books

Dansk udgivelse: 13. januar 2017 aff Forlaget Carlsen

Forfatter: Laure Eve

Min bedømmelse: ★★☆☆☆

 

 Information om bogen fra Goodreads

En mystisk og dyster roman med et vildt twist og et overnaturligt mysterie i centrum. Familien Grace holder hele byen fanget i deres mystiske spind, og River vil gøre alt for at blive venner med dem. Men hvor langt vil hun gå? Og hvorfor er det så vigtigt for hende at komme tæt på dem og finde ud af, om rygtet om deres magiske kræfter holder stik?

 

Min anmeldelse

Så blev det d. 13. januar, dagen hvor du kan købe “The Graces” i de danske boghandlere! Derfor er det vel på sin plads, at jeg ytrer mig om bogen og kommer med min holdning, da jeg har været så heldig, allerede at have læst den, takket være lovebooks. Jeg modtog op til jul bogen af lovebooks.dk som et anmeldereksemplar, hvilket jeg virkelig var glad for, da bogen bare lød så spændende. Selvom jeg anmelder bogen for lovebooks, er selve anmeldelsen helt min egen, og ikke påvirket af forlaget.

IMG_2133

Bogen er simpelthen bare så flot, og det er bestemt én af de bøger, man bare kan stirre på i evigheder. Samtidig er det en lækker hardback, som ofte er med til at give en rigtig god læseoplevelse. Men – der gik ikke ret længe fra jeg begyndte på bogen, til jeg sad og blev små irriteret på sprogbruget.

Når jeg siger sprogbruget, mener jeg altså ikke den dansk oversætter, Mette Stepnicka’s, arbejde. Bogen er smækfyldt med bandeord og talesprog, hvilket højst sandsynligt er et bevidst valg fra forfatterens side. Jeg bryder mig bare slet ikke om den slags sprog i en bog. Det samme gjorde sig gældende, da jeg læste de meget omtalte Fifty Shades of Grey bøger, som på samme måde var proppet med bandeord. For mig er det bestemt ikke et plus i en bog, og det er de færreste bøger, der efter min mening kan bære et bandeords-fyldt sprog, og for mig er “The Graces” altså ikke en af dem desværre. Jeg har skrevet en lille passage fra bogen nedenunder.

Hold. Da. Kæft.

Jeg var fuldstændig ligeglad med, at hun ikke havde sagt det foran alle de andre. Det føltes mere personligt sådan her. 

Det var noget, kun hun og jeg delte.

“Pis,” udbrød jeg. “Jeg skal have købt en gave til dem.”

Summer begyndte at grine.

“Hold op med at grine. Hvad fanden skal jeg give dem?”

Hele tre gange på 6 linjer bruges der bandeord. For meget til min smag.

Men nok med det. Selve historien havde faktisk rigtig god potentiale. En pige flytter med sin fraværende mor til en ny by, efter faderen er forsvundet ud af deres liv. På skolen møder hun børnene den mystiske familien Grace, som alle inderligt ønsker at være venner med. River, som hovedpersonen hedder, bliver selvfølgelig også helt besat af familien og forelsket i drengen, Fenrin. Til at starte med tænkte jeg – hov det er da lidt en blanding af Twilight og Obsidina (Lux serien). Men forfattere låner af hinanden, og det har jeg det faktisk helt fint med.

Nå, men River bliver gode venner med det yngste “Grace-medlem”, Summer, og hun bliver hurtigt en stor del af hele familien. Ikke mange har før været så tætte venner med familien, som River er, og det vækker stor opsigt. I det store hel var jeg egentlig tilfreds med del 1 af bogen. Men så kom vi til del 2, og det hele blev lidt underligt. Jeg vil ikke spoile noget for nogen, så jeg kommer ikke ind på hvad der er omdrejningspunktet i del 2. Alt forandrer sig. Personlighederne, relationer, tanker. Efter min mening bliver alt simpelthen for mærkeligt i del 2.

img_2103

Selv min hund er lidt forvirret ^^;-)

 

Slutningen satte prikken over i’et i mærkelighed, og jeg var dybt forvirret, da jeg lagde bogen fra mig. Man må hellere end gerne være lidt forvirret, når man har færdiglæst en bog. Man må gerne undre sig, tænke over den og spekulere. Men jeg var ikke godt forvirret. Jeg var fuldstændig uforstående overfor slutningen.

Det er så ærgerligt, når man læser en bog, som man bare ikke bryder sig om. Jeg hader det, for jeg kan virkelig, virkelig godt lide at læse gode bøger! Det skal dog siges, at bogen måske i højere grad henvender sig til unge i alderen 12-15 år, fremfor til mig på 21. Jeg er faktisk slet ikke i tvivl om, at min søster på 12 vil finde bogen meget interessant. Desværre er hun ikke så meget for bøger endnu, men jeg arbejder selvfølgelig på sagen 😉

Jeg ender med at give bogen 2 stjerner ud af 5 mulige, som mest af alt gives på baggrund af bandeords-fyldt sprog, flad historie og irriterende karakterer.

Men, hvis man er vild med magi (som i ikke Harry Potter-magi), high-school dramaer, skæve personligheder og vanvittige plot twists, så grib da bogen alligevel. For hvad jeg synes om bogen, gør sig ikke nødvendigvis gældende for dig!

IMG_2135

★★☆☆☆