B O G F E B E R

~ en virus, der ikke kan kureres ~

ANMELDELSE: “The Sun is Also a Star” af Nicola Yoon

 

the-sun-is-also-a-star

Titel: The Sun is Also a Star

Udgivet: 1. november 2016

Forfatter: Nicola Yoon

Min bedømmelse: ★★★★☆

 

 

 Information om bogen fra Goodreads

Natasha: I’m a girl who believes in science and facts. Not fate. Not destiny. Or dreams that will never come true. I’m definitely not the kind of girl who meets a cute boy on a crowded New York City street and falls in love with him. Not when my family is twelve hours away from being deported to Jamaica. Falling in love with him won’t be my story.

Daniel: I’ve always been the good son, the good student, living up to my parents’ high expectations. Never the poet. Or the dreamer. But when I see her, I forget about all that. Something about Natasha makes me think that fate has something much more extraordinary in store—for both of us.

The Universe: Every moment in our lives has brought us to this single moment. A million futures lie before us. Which one will come true?

 

Min anmeldelse

The Sun is Also a Star var den første bog jeg læste i 2017, og jeg kunne næsten ikke have startet året bedre.

img_2122

Bogen handler om de to unge mennesker, Natasha og Daniel, og bogens kapitler er skiftevis set fra hver af deres synsvinkel, hvilket giver en rigtig gid dynamik i historien. Hele bogen spænder sig kun over én enkelt dag, men taget de 384 sider i betragtning, så fungerer det virkelig godt.

Man kan diskutere hvor realistisk bogen er, da der virkelig er mange tilfældigheder, men hvad gør det, når den er så sød. Natasha og Daniel møder hinanden. Så mødes de igen. Og igen. Kunne det være skæbnen, der skubber dem sammen? Natasha tror ikke på sådan noget, for hun tror kun på videnskab. I hendes verden er noget først ægte, hvis det kan påvises videnskabeligt.

Daniel derimod tror fuldt og fast på skæbnen og i den grad på kærlighed ved første blik, eller i virkeligheden kærlighed ved andet blik.

“There’s a Japanese phrase that I like: koi no yokan. It doesn’t mean love at first sight. It’s closer to love at second sight. It’s the feeling when you meet someone that you’re going to fall in love with them. Maybe you don’t love them right away, but it’s inevitable that you will.”

For Daniel handler det derfor nu kun om at bevise overfor Natasha, at de virkelig er skabt for hinanden.

Det lyder måske mega cheasy og cliché agtigt, men bogen handler om så meget mere. Jeg elsker en god romantisk bog, men den her er ikke som andre “romances”, jeg før har læst. Den handler måske i virkeligheden mere om “cuteness”, og det kan jeg altså ikke modstå.

img_2089

Gennem hele bogen forsøger de to at overbevise hinanden om, at de ikke kan leve uden hinanden, og at en netop udvist jamaicaner og en koreansk amerikaner godt kan forelske sig og leve sammen. Natasha forsøger febrilsk at blive i landet, og opsøger på egen hånd en advokat, faktisk en af landets bedste inden for området. Men hun har travlt, for udviselsen er fastsat til samme aften.

Jeg er ret vild med Daniel som karakter. Han er digter, hans mest værdifulde ejendel er en lille notesbog han har på sig og så er han en håbløs romantiker. Han er vokset op i en familie, med en bror, som hader ham og et sæt forældre, der mener, at lægevejen er den eneste man kan gå. Men Daniel selv har store drømme. Drømmen for ham er bestemt ikke at gå på Yale og blive læge. Tværtimod.

“Having dreams never killed anybody.” ~ Daniel

Natasha derimod drømmer ikke. Hun interesserer sig for facts og har planer om at uddanne sig inden for datalogi. Hun er vokset op i en lille lejlighed, med en familie på fire. Hendes mor forsøger at forsørge familien, imens hendes far laller rundt og forsøger at blive en kendt skuespiller – det går bare ikke ret godt for ham. Natasha har et meget anstrengt forhold til sin far, og hun er virkelig sur på ham. Alt i alt kommer både Daniel og Natasha fra fucked up familier, og måske netop derfor forstår de hinanden så godt.

img_2094

Trods bogens strækning over kun én dag og deres hurtigt voksende forelskelse, så følte jeg faktisk ikke at deres forhold gik for hurtigt fremad. Det virkede meget naturligt og man får helt selv følelsen af, at de to er skabt for hinanden.

“I didn’t know you this morning, and now I don’t remember not knowing you.”

Som sagt skifter synsvinklen mellem de to unge mennesker, men faktisk kommer der også af og til kapitler med en lille historie om andre karakterer i bogen. Der er historier om Natasha’s far og hvordan han er blevet som han er, om Daniels forældre, om sekretæren på advokatkontoret og ikke mindst om Irene, som man skal holde godt øje med, for hun ender med at samle hele historien.

Jeg giver bogen 4/5 stjerner, og jeg vil klart anbefale alle at læse den.

★★★★☆

2 Kommentarer

  1. Virkelig fin anmeldelse, og jeg er enige i mange af dine punkter 🙂 Flot blog du har fået lavet dig, glæder mig til at følge med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

© 2018 B O G F E B E R

Tema af Anders NorenOp ↑