Winter book coverTitel: Winter

Udgivelse: 10. november 2015 af Feiwel & Friends

Forfatter: Marissa Meyer

Serie: fjerde og sidste bog i “The Lunar Chronices”

Genre: YA Sci-Fi

Min bedømmelse: ★★★★☆

 

Info fra Goodreads

Princess Winter is admired by the Lunar people for her grace and kindness, and despite the scars that mar her face, her beauty is said to be even more breathtaking than that of her stepmother, Queen Levana.

Winter despises her stepmother, and knows Levana won’t approve of her feelings for her childhood friend–the handsome palace guard, Jacin. But Winter isn’t as weak as Levana believes her to be and she’s been undermining her stepmother’s wishes for years. Together with the cyborg mechanic, Cinder, and her allies, Winter might even have the power to launch a revolution and win a war that’s been raging for far too long.

Can Cinder, Scarlet, Cress, and Winter defeat Levana and find their happily ever afters? Fans will not want to miss this thrilling conclusion to Marissa Meyer’s national bestselling Lunar Chronicles series.

 

Min Bedømmelse

HVIS MAN IKKE HAR LÆST NOGEN AF BØGERNE I “THE LUNAR CHRONICLES”, SKAL MAN IKKE LÆSE VIDERE!!

Jeg har elsket alle bøgerne i “The Lunar Chronicles”, og Winter var ingen undtagelse. Bøgerne tilhører alle science fiction genren, som normalt ikke er min mest foretrukne genre. Men, når man så blander sci-fi og eventyr, se så sker der noget. For hvis der er noget jeg er mega, mega forelsket i, er det genfortællinger af store eventyr. Og man må sige, at Marissa Meyer tager de her eventyr til et helt nyt niveau. Der er ingen tvivl om, hvilket eventyr den enkelte bog er en genfortælling af, men Meyer har taget nogle fede skift.

Den første bog i serien hedder “Cinder” og er en genfortælling af Askepot. Den foregår i Kina, da de originale Askepot historier netop foregik i Kina. Bog nummer to hedder “Scarlet” og bygger på Rødhætte. Her foregår historien i Frankrig, da de har mange myter om varulve og ulve generelt. Tredje bog er “Cress” som er en Rapunzel genfortælling og den sidste bog, Winter, er en genfortælling af Snehvide. De passer perfekt ind på eventyrerne, men i en ny og meget moderniseret udgave.

 

(Fra højre: Cinder, Kai, Scarlet, Wolf, Cress, Thorne, Winter og Jacin.)

Nå, men nu skal det selvfølgelig ikke handle om alle de andre bøger, men om Winter. Winter var virkelig god, men desværre den “dårligste” bog i serien i følge min mening. Den var bestemt ikke dårlig, men jeg blev nok lidt skuffet over Winter, i forhold til, at det er den afsluttende bog i serien. Jeg har altid en stor forventning til afsluttende bøger, så er det sagt.

Men, der var selvfølgelig masser i Winter, som jeg var helt vild med – og det er altså der mit fokus ligger! Winter handler om den store revolution. Der skal være oprør, Levana skal væltes af tronen og et nyt Lunar skal opbygges. Et Lunar, hvor den forsvundne Prinsesses Selene igen skal regere.

Winter er virkelig en fascinerende karakter. Hun er virkelig komplex, halv-skør, ser syner og virker i den grad yngre, end hun er. Men, hun er også sød, rar og nårh ja, den smukkeste pige på hele Lunar. (Ligesom at Snehvide er den smukkeste i hendes kongerige). Men, da Winter nægter at bruge hendes “Lunar gift”, og kan ikke manipulere nogen med den, ligesom alle andre på Lunar gør. Det gør dog, at Winter udvikler en sindstilstand, som nok lidt kan ses som en psykisk sygdom i vores samfund. Men heldigvis, har hun hendes gode ven og store forelskelse, Jacin ved sin side.

“You want me to be fixed, don’t you?”

Jacin drew back, as if she’d thrown something at him. “You’re not broken.”

Winter er sådan en karakter, man ikke kan lade være med at elske. Jeg er imponeret over Marissa Meyers evne til at danne den slags karakter.

IMG_2467

Generelt er jeg meget imponeret over Marissa Meyers utrolige evne til at køre så mange forskellige point of views. Hun har kapitler fra hele holdets synspunkt, og alligevel er historien virkelig godt sammensat. De mange forskellige synspunkter giver et godt flow til historien, da man ikke kører træt i den samme karakter. Og trods de mange forskellige synspunkter, så forveksler man aldrig nogle af karakterne med hinanden, det er så god hun er. 

Både Cinder, Kai, Scarlet, Wolf, Cress, Thorne, Winter og Jacin er virkelig fantastiske karakterer, men min

absolut yndlingskarakter i bogen, eller ja i hele serien, er altså androiden Iko. Iko starter i “Cinder” ud med at være en lille, ussel robot, men som Cinders eneste ven. I “Scarlet” styrer Iko deres rumskib, som en chip sat i systemet. I “Cress” får hun en ny krop, en rigtig pige krop, og så kan det nok være at Iko bliver en menneskelig karakter. Iko er ironisk, sjov og mega sej. Derfor er det bare så trist at se alle karakterne færdiggøre deres lange historier.

 

Det meste af “Winter” er fyldt med vidunderlig action og nervepirrende øjeblikke, men det gjorde ikke, at der ikke var plads til romantik også. Der er Kai og Cinders besværlige forhold, da Kai og Levana skal giftes… Ja det virker problematisk. Scarlet og Wolf er konstant splittet fra hinanden, og deres forhold er mest af alt deprimerende. Ikke desto mindre er jeg dog helt vild med deres forhold 😉 Cress og Thorne har i den grad også deres problemer. Thorne er blind i starten, hvilket ikke gør det nemt, men hans macho-ness gør også, at han har svært ved at vise sine følelser. Winter og Jacin er meget forelskede i hinanden, det er der ingen tvivl om, men grundet hans position på paladset, er det umuligt for dem, at få hinanden.

Kort sagt, er bogen altså fyldt med ulykkelig kærlighed. Cress og Thorne er for mig et OTP, og jeg ville virkelig ønske, at man havde læst mere om deres forhold.
Det skal siges, at jeg faktisk ikke har læst Winter men derimod lyttet til den som lydbog. Bogen blev oplæst af Rebecca Soler, som gør et helt eminent stykke arbejde. Hun har en individuel stemme til hver af karaktererne, og de er bare så spot on, i forhold til hvad jeg havde forestillet mig. Du kan læse lidt mere om min lydbogsoplevelser ved at trykke her.

IMG_2380

Men hvad var det så, der gjorde, at jeg synes, at Winter var den “dårligste” i serien?

Med en længde på 832 sider, så blev den altså lidt for langtrukken til min smag. Der sker en masse ting, men nogle passager kunne godt gøres kortere.

Og så er der altså én bestemt passage i bogen, som jeg slet ikke forstår. Hvorfor var det nødvendigt at tage Wolf til fange, og gøre ham til en af “ulve-soldaterne” igen? Jeg synes direkte at hele den del var unødvendig, da der i forvejen sker en hel masse. Men, når nu Marissa Meyer tager det valg, så forstår jeg ikke, at hun ikke udnytter det mere. Hun kunne sagtens have brugt Wolf bedre, det virker som om, at hun lidt glemmer, hvad hun har gjort ved ham. Desværre.

Men, alt i alt er “Winter” en god afslutning på en helt fantastisk serie, som jeg klart vil anbefale. Nu mangler jeg bare at læse “Fairest”, historien om Dronning Levana, og “Stars Above”, som er en novellesamling.

★★★★☆