B O G F E B E R

~ en virus, der ikke kan kureres ~

Bekendelser fra en bogorm #2

Jeg elsker at læse og nyder god litteratur. Men, der er mange indrømmelser omkring mit forhold til bøger. Bekendelser om man vil. Ting, jeg for det meste ikke deler med andre, fordi det får folk til at kigge underligt på mig, fordi det er dårlige undskyldninger, eller blot et godt image. Men jeg har alligevel besluttet mig for at dele det her med jer, for man kommer vel længst med ærlighed. Dette er anden omgang af bekendelser, og der er en stor sandsynlighed for, at det ikke er den sidste omgang. Du kan læse mine første bekendelser her. 

Her kommer en liste over mine litterære bekendelser jeg har:

  • Jeg starter typisk på 5-6 bøger, før mit endelige valg falder. Og det betyder altså, at jeg læser de første to sider, af de bøger, og så beslutter mig for ikke at læse dem.
  • Jeg drikker sjældent te og kaffe, når jeg læser. Det er pænt på billeder, men jeg glemmer simpelthen at drikke det.
  • Jeg har ikke læst mine illustrerede udgaver af Harry Potter. Jeg kommer heller ikke til det. Årsagen til, at jeg ejer dem, er, at de er smukke. Og jeg er en samler.
  • Jeg har en hel kasse med Harry Potter merchandise stående i mit soveværelse.
  • Jeg synes at bookstagram er blevet SÅ smuk, men jeg savner ærligt dengang man bare tog et billede i situationen. Ikke noget med at stille planter, lægge tæpper og justere lyset først. Slet ikke noget med at redigere. Det var altså tider.
  • Jeg har en tendens til at læse bøger, der har under 400 sider. Jeg orker simpelthen ikke at starte på en tyk bog. Og det er mærkeligt, for engang elskede jeg tykke bøger.
  • Jeg læser slet ikke nok dansk litteratur. Det vil jeg gerne lave om på, så i må meget gerne komme med anbefalinger!

Kan i genkende nogle af de bekendelser jeg kommer med? Jeg tør vædde på, at der er andre der elsker duften af en ny bog 😉

2 Kommentarer

  1. Jeg savner også det gamle Instagram – og derfor laver jeg også selv stadig ‘øjebliksbilleder’ selvom det ikke passer ind i et ‘feed’ eller ‘thema’. Andre gange er det mere opstillede billeder fra bloggen, men jeg bruger også stadig Instagram til de der øjeblikke <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

© 2018 B O G F E B E R

Tema af Anders NorenOp ↑