Det er lige gået op for mig, at jeg aldrig har vist min store book haul fra hele 2016 frem, og jeg har altså købt en del af dem, henover det seneste år. Og når nu jeg faktisk har taget billeder af hele for forøgelsen fra sidste år, og selv mener at jeg har fået fat i nogle ok lækre bøger, så skal i  da ikke snydes for herligheden 😉

Jeg holder styr på mine bogkøb i min moleskine passion journal, der er specielt designet til boganmeldelser, bogtanker og andre noter. 

Skærmbillede 2017-02-17 kl. 18.47.04Jeg elsker den og skriver anmeldelser i den, hver gang jeg har læst en ny bog færdigt. Den er perfekt til at få mig til at huske, hvad en specifik bog handlede om. Hver gang jeg får eller køber en ny bog skriver jeg ligeledes titlen ind i en side i bogen, hvor jeg holder overblik over alle de bøger jeg har. Det er mega smart, for når man ikke bare købe 10 bøger om året men nærmere 100, så kan det være en anelse svært at huske, hvilke bøger det lige var, der blev købt i 2016.

Nå, men i 2016 fik jeg altså indsamlet en del bøger. Faktisk helt præcis 89 smukke bøger, og jeg kunne ikke være gladere!

alle bøger 2016

Ovenover er et udsnit af alle bøgerne, det var simpelthen umuligt at få alle bøgerne med på billedet. Jeg har fået og købt bøger som er vidt forskellige, men jeg er vild med dem alle sammen, og jeg vil naturligvis gerne læse dem alle sammen lige nu. Så er der bare lige det der med tid og sådan, men det er en detalje.

Der udkom rigtig mange gode bøger i 2016, og iblandt favoritterne findes “Harry Potter and the Cursed Child” og “Fantastic Beasts and Where to FInd Them: the Original Screenplay”, som jeg har ventet på lige siden udgivelsen blev offentliggjort. Jeg har læst begge bøger, og jeg var vild med dem. Du kan snart finde en anmeldelse af Fantastic Beasts, som jeg først har læst her i februar.

Desuden blev både “A Court of Mist and Fury”, “Lady Midnight”, “Empire of Storms” og “The Sun is Also a Star” ligeledes udgivet i 2016, og her har jeg også elsket hver og en, efter at have læst dem. Jeg har lavet anmeldelse af “The Sun is also a Star”  og eftersom at jeg næsten lige har færdiglæst “Empire of Storms”, vil en anmeldelse af den også snart være at finde.

2016 blev også året hvor jeg udvidede min danske bogsamling. Jeg har erhvervet mig et par bøger fra lovebooks som jeg blev anmelder for i 2016. Her har jeg modtaget bøger som “Måske en dag” og “Forbandede kærlighed” af Colleen Hoover, “Min egen vej” af Mille Dinesen, “The Graces” af Laure Eve og “Som stjernerne står” af Cora Cormack. Det er faktisk skønt at læse lidt dansk litteratur indimellem, selvom jeg læser mest på engelsk. Jeg elsker at anmelde bøger fra Lovebooks, fordi de virkelig formår at vælge nogle af de bedste bøger til danske udgivelser!

Desuden har jeg åbnet mine øjne for biografier. Det betyder at jeg både har fået “Krigen indeni” af Matilde Kimer (som har gået på samme højskole som mig, blot 9 år tidligere, så journalist karrieren er jo næsten garanteret… ), “Verden er stadig ny” af Rasmus Tantholdt, “En kærlig hilsen” af Ulla Therkelsen og “Ingemanns land” af Peter Ingemann. Fornemmer man min interesse for journalistik?

En af de flotteste bøger jeg har fået i 2016 er “Humans of New York” af Brandon Sanderson, som jeg har ønsket mig længe. Den er simpelthen så smuk og jeg bladrer igennem bogen med stor begejstring. Det er udelukkende de smukkeste billeder og en lille billedetekst, men jeg er helt vild med ideen, og håber selv at få lov til at lave noget lignende engang når jeg forhåbentligt er uddannet journalist. Humans of New York har også deres egen facebook side, og den bør du tjekke ud!

Jeg har vedhæftet en video af min store book haul, så du virkelig får en idé om, hvor mange bøger jeg har købt.