B O G F E B E R

~ en virus, der ikke kan kureres ~

Bullet journaling

I har garanteret set fænomenet rundt omkring på instagram, facebook, pinterest eller andre steder. Jeg faldt selv over det på instagram, og fandt lynhurtigt ud af, at det er et helt univers for sig. Farvestrålende washi-tape, sjove mønstre, smukke kalendersider og ting at holde styr på. Alt sammen samlet i en bog, som giver de strukturerede mennesker (som mig) mulighed for at holde orden og være kreativ for samme tid. Jeg taler selvfølgelig om bullet journaling.

Jeg begyndte fornyligt på min egen bullet journal, efter flere forsøg på det samme. Problemet var, at jeg ikke havde en god bog at gøre det i, og det er ret essentielt at have den perfekte bog at udfolde sig kreativt i. Heldigvis fandt jeg den helt perfekte bog i en lille butik i Amsterdam, og kom hurtigt i gang med at skrive, tegne og finde på sjove ting.

Jeg har altid elsket at være kreativ og finder ofte på sjove ting at lave. Det gode ved bullet journaling er, at projektet aldrig slutter. Man kan blive ved for evigt, hvad end det kun handler om at holde styr på dagligdagen, eller have overblik over hvilke tv-serier man har gang i, hvor mange bøger der er læst hen over sommeren eller andet sjovt. Jeg ved at mange bogorme, som mig, godt kan lide at bruge tid på små, sjove og tidskrævende projekter. Så jeg vil vise et par billeder af min bullet journal, som den ser ud nu.

4 Kommentarer

  1. Jeg har selv i et stykke tid overvejet at begynde. Ved du hvor man kan købe en ordentlig bog til det?

    • Jeg købte som sagt min bog i en tilfældig butik i Amsterdam. Men – før jeg var så heldig at falde over den, havde jeg egentlig tænkt mig at købe en hos Leuchtturm, som laver nogle flotte bullet journals. https://store.bulletjournal.com/ – kan kun anbefale dig at kaste dig ud i det, i hvert fald 🙂

  2. WOW! Hvor er den bare flot, jeg er meget imponeret 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

© 2019 B O G F E B E R

Tema af Anders NorenOp ↑