Åh, når bøger bliver til film, så er det altid med blandede følelser, ikke? Jeg mener, på den ene side kan man slet ikke vente med at se bogen i levende billeder, men der er bare også så stor sandsynlighed for, at det ikke går godt. Se på Percy Jackson-filmene – de lever på ingen måde op til Rick Riordans skrevne ord. Det samme gælder Eragon, som er så fantastisk en bog, men som filmen på ingen måde retfærdiggjorde. Men så er der jo også alle Hunger Games-filmene og Mig før dig. De er jo ret vellykkede som film også. Jeg har opsat nogle argumenter for og i mod filmatiseringer nedenunder.

FOR

  • Endelig kan man få lov til at se de tanker, man har gjort sig, mens man læste bogen, blive virkelige. Man får sat billeder på ord, som man har slugt, og det er da skønt.
  • Tit får bogen helt nye dimensioner, når den bliver filmatiseret, og man ender faktisk med at elske bogen endnu mere.
  • Det gør måske, at en bog, man har knuselsket, men som ingen andre vil læse, endelig får den opmærksomhed, den fortjener. Endelig kan man dele det med de venner, som af en eller anden underlig årsag ikke læser. Måske kan man endda få dem overtalt til at læse bogen!
  • Det giver dig helt sikkert lyst til at genlæse bogen, og selvom det virkelig ikke er godt for den evigt voksende TBR, så er genlæsninger altså skønnejack nicholson yes GIF

I MOD

  • Det er bare aldrig helt det samme som bogen. De forestillinger man havde om karakterer og steder ser pludselig helt anderledes ud, og selvom det er fedt, når det ligner de tanker, man havde, så er det sjældent sådan, desværre.
  • Filmfolk, der ikke har sat sig nok ind i bogen, kan fuldstændig ødelægge bogen. Det kan også betyde, at din yndlingsbog bliver en bog, ingen andre nogensinde gider at røre, og det er altså irriterende!
  • De tager ligesom aldrig det hele med, vel? Og når man har elsket en bog, så kan man ikke vælge noget ud, som ikke var vigtigt nok til at komme med i filmen, om den så skulle vare syv timer. Se på Harry Potter og Fønixordenen, hmpf. (Okay, jeg var ret vild med filmen alligevel, men der var mange ting, jeg gerne ville have haft med).
  • Folk begynder at henvise til noget fra filmen, mens du sidder tilbage og tænker “Ja, det var altså en bog først” 😉

jonah hill no GIF

Når det så er sagt, så synes jeg virkelig, at filmatiseringerne er blevet bedre med tiden! Jeg har endnu ikke været inde og se “Love, Simon”, men den lyder til virkelig at være fantastisk. Jeg så “Wonder”, da den var i biografen tidligere på året, og den lænede sig rigtig godt op af bogen. Jeg er enormt spændt på både “The Hate U Give”, “The Darkest Minds” og “To all the Boys I’ve Loved Before”, som er nogle af de kommende filmatiseringer. Jeg håber inderligt, at de ikke skuffer mig!

hopeful fingers crossed GIF by The Paley Center for Media