Min absolut yndlingsserie er Friends. Jeg elsker, elsker, elsker serien, og jeg har været hele serien igennem 15 gange. Den kører ofte i løbet af dagen, men jeg ser den stensikkert hver aften, inden jeg falder i søvn. Mine yndlingsepisoder er “the one with the blackout”, “the one with all the rugby” og “the one where Joey speaks french”. Jeg har brugt 77.880 minutter på serien. Det svarer til næsten 55 dage, hvor jeg uafbrudt i 24 timer har set Friends. Så deeet.Billedresultat for friends tv show

Det er længe siden, jeg har lavet et “liste oplæg”, og da jeg faldt over dette bog tag, var jeg nødt til at prøve det af. Tagget er lavet af bookloversblog. Jeg har lavet nogle små justeringer, men ellers er det magen til.

“SO NO ONE TOLD YOU LIFE WAS GONNA BE THIS WAY” – En bog, der overraskede dig

Hmm, jeg tror, at jeg var ret overrasket over “Big Little Lies”, som jeg lige har læst. Nu havde jeg lige set serien, inden jeg læste bogen, så på den måde var jeg selvfølgelig ikke overrasket. Men, jeg havde hørt en masse om bogen, længe før jeg så serien, og tænkte, at det nok ikke var en bog for mig. Dér blev jeg altså overrasket, for jeg knuselskede bogen, og jeg ville gerne have haft meget mere! Du kan læse min anmeldelse af bogen her, hvis du har lyst.

CHANDLER – En bog, der fik dig til at grine

“Magnus Chase and the Sword of Summer” helt klart! Jeg er så vild med Magnus Chase og hans humor. Han har den dér sarkastiske humor, som er totalt identisk med min, og jeg faldt flere gange bagover af grin, da jeg læste bogen.

“My name is Magnus Chase. I’m sixteen years old. This is the story of how my life went downhill after I got myself killed.” 

Han minder mig faktisk lidt om Chandler. Og jeg ELSKER Chandler!

MONICA – En bog, som aldrig må gå i stykker 

Jeg ser helst, at ingen af mine bøger nogensinde går i stykker. Men, jeg ville nok være rigtig ked af det, hvis mine illustrerede udgaver af Harry Potter gik i stykker, for de er bare så smukke. Men når jeg taler om ‘i stykker’, så tænker jeg fuldstændig flænset fra hinanden og iturevne sider. Gælder det en bogryg, der har nogle rynker, så gør det mig ikke så meget. Ja, på reolen ser det flot ud, når alle ryggene står der helt pæne og rette. Men, der er altså noget umådeligt hyggeligt over en bog, som man kan se, er blevet læst og elsket. Sådan ser mine paperback Harry Potter bøger i hvert fald ud, og det passer mig fint.

JOEY – En bog, der gjorde dig godt sulten

Åha, jeg bliver næsten altid sulten, bare de nævner mad i bøger. F.eks. i Harry Potter, hvor jeg helt sikker godt kunne spise en portion mad fra de store langborde! Men jeg tror nu, at jeg vælger “Spis, bed, elsk”, som jeg læste en del år tilbage. Den del, hvor hun er i Italien er fyldt med lækker mad, og jeg kan totalt følge hende, da hun er nødt til at købe større bukser. Men jeg elsker også italiensk.

PHOEBE – En karakter, der var mærkelig, men som du alligevel elskede

Jeg synes virkelig, at Luna Lovegood er mærkelig, men hun er også bare så sød. Hun er af og til næsten på kanten af at være for mærkelig, og får tit sagt ting, der virker for langt ude. Alligevel har hun sådan en charme over sig, og jeg kan ikke lade være med at holde af hende. Og så kunne Luna altså snildt have været Phoebes datter!

ROSS – En bog, som du ikke kan beslutte, om du elsker eller hader

Der er ikke lige umiddelbart en bog, jeg både elsker og hader, for hader er et stærkt ord. Alligevel kommer jeg til at tænke på “Twilight”. Jeg læste serien da jeg var 13 år eller deromkring, og jeg vil ikke lyve, jeg elskede den. Jeg slugte alle bøgerne dengang, og jeg kan endda huske den juleaften, hvor jeg fik “Breaking Dawn”. Da vi tog hjem den aften, havde jeg allerede læst 200 sider i bogen. Men, når jeg tænker tilbage på dem, handler det mest om nostalgi. Jeg har kigget lidt i dem efterfølgende, og det er nok ikke verdens mest velskrevede litteratur. Jeg hader dem ikke, men jeg holder mig i hvert fald fra at læse bøgerne nu.

RACHEL – En karakter, der gik igennem en stor udvikling

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Sarah J. Maas’ to kvindelige hovedpersoner; Feyre (A Court of Thorns and Roses serien) og Aelin (Throne of Glass serien). For det første startede Aelin med at hedde Celaena og var snigmorder. I løbet af bøgerne opdager hun ting om sig selv, og det viser sig, at være dronning af Terrasen. Hun gennemgår en kæmpe forandring som menneske og som leder. Feyre gennemgår på samme måde en forvanding, idet hun starter med at være menneske og overgår til at være Fae. Men hun udvikler sig på mange områder. Maas er virkelig dygtig til at arbejde med karakterer, og de udvikler sig faktisk altid, allesammen.

CENTRAL PERK – En bog, du kan læse igen og igen

Harry Potter. Jeg har allerede læst bøgerne et hav af gange, og jeg bliver ved.

GUNTHER – En bog, du har hørt en masse om, men som du ikke har planer om at købe

Shatter Me-serien. Jeg ved ikke, hvad det er med den, men der er intet ved serien, der umiddelbart fanger mig. Jeg kan rigtig godt lide forsiderne, og derfor ville jeg gerne have dem stående på min reol, men jeg har ingen intentioner om at læse dem.

“SMELLY CAT, SMELLY CAT, WHAT ARE THEY FEEDING YOU?” – En karakter, som du virkelig hader

Jeg vender lige engang tilbage til Harry Potter, for åh hvor jeg altså inderligt hader professor Umbridge. Hun er forfærdelig hele vejen igennem, og har intet motiv for hendes ondskab. Voldemort har motiv, og selvom han er helt forfærdelig, så er han altså en skøn skurk. Umbridge er en heks. (Altså ja, hun er en heks, men en rigtig strid heks)

“HOW YOU DOIN?” – Dit OTP

Åh jeg har så mange! Feyre og Rhysand (ACOMAF), Madeleine og Ed (Big Little Lies), Cath og Levi (Fangirl), Dorian og Manon (Heir of Fire), Ron og Hermione (Harry Potter), Anna og Etienne (Anna and the French Kiss), Simon og Blue (Simon vs. the Homo Sapiens Agenda) og så mange flere, som jeg slet ikke kan komme i tanke om.

“WE WERE ON A BREAK!” – En bog, du ikke kan få læst færdig

 

 

Der er flere, som jeg med tiden har måttet lægge fra mig. Men en af dem, er “The Unbecoming of Mara Dyer”. Jeg ved ikke, hvad der gjorde, at jeg simpelthen ikke kunne komme videre i den, men den fangede mig bare slet ikke. Måske jeg en dag alligevel giver den et forsøg, for det er ved at være nogle år siden, at jeg læste i den. Jeg husker det som om, jeg gik i stå efter ca. 80 sider. Og efter 80 sider bør en bog altså have fanget min interesse!

 

Hvis du har lyst til at lege med, så er du meget velkommen til selv at besvare dette F.R.I.E.N.D.S bog tag! Jeg synes i hvert fald, at det var sjovt 🙂