B O G F E B E R

~ en virus, der ikke kan kureres ~

Hvis bare man kunne få tiden til at stå still… bare lidt

Så skete der det, at jeg slet ikke fik holdt bloggen ved lige i marts måned. Som i ved, var jeg på et måneds langt kursus på Askov Højskole, hvor jeg blev godt og grundigt forberedt på optagelsesprøver til journalistuddannelserne. Hver dag har jeg brugt tid på at skrive opgaver, øve grammatik og lære Besserwisser-spørgsmålene udenad (jep, man har ikke længere lyst til at spille mod mig). Det har også betydet, at mit overskud ikke har været der, til at skrive på andet end journalistfaglige opgaver.

Jeg er hjemme nu, men med en optagelsesprøve allerede på lørdag, finder jeg nok først det store overskud frem igen en gang i næste uge. I denne uge skal jeg nemlig have repeteret det sidste inden prøven, lavet en opgave til den mulige samtale på Journalisthøjskolen, skrevet tre artikler til TJECK Magazine og en smuttur til København for at interviewe Szhirley og Joey Moe omkring deres medvirken i den danske opsætning af “We Will Rock You”. Og så skal jeg selvfølgelig også passe mit fuldtidsarbejde.

Men don’t get me wrong. Jeg elsker alt det, jeg laver lige nu, der ligger bare rigtig meget oveni hinanden lige pt. Heldigvis er det påske i næste uge, og jeg glæder mig allerede som et lille barn til at være hele 5 dage i sommerhus med min familie. Det bliver skønt.

 

1 Kommentar

  1. Oh my god… Du skal snakke med Joey! Hiiiils. (fra hende stalkeren.. Eller.. Fan)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

© 2019 B O G F E B E R

Tema af Anders NorenOp ↑