B O G F E B E R

~ en virus, der ikke kan kureres ~

Hvorfor lækkert bog tilbehør er ligeså vigtigt som bogen selv (Altså næsten…)

Som bogentusiast gælder det om at have udstyret i orden. Jeg taler selvfølgelig om alt det lækre tilbehør, som på det seneste er blevet næsten obligatorisk for enhver bogorm. Og ja, jeg ejer også min fair share 😉 Hvis man ligesom jeg er meget aktiv på platformen “Bookstagram”, så har man nok opdaget, at et billede af en bog ikke længere bare er et billede af en bog. Bogen skal gerne være omkranset af diverse bogmærker, krus med bogcitater, puder, duftlys osv. Vi bruger lige så mange penge på at få bog relaterede produkter hjem, som vi gør på bøger. Måske har det taget overhånd, og måske bruger vi for mange penge på “ligegyldige” ting… nej streg det, JEG ELSKER BOG MERCHANDISE!

Jeg ejer selvfølgelig et hav af bogmærker. Store, små, tynde, tykke, af papir, af træ, købte, hjemmelavede, i mange farver og former. Nogle gange kan det endda tage lige så lang tid at vælge det perfekte bogmærke, som at finde en ny læseoplevelse.

Mange af mine bogmærker er de fantastiske bogmærker, som Book Depository sender med deres ordre. De er i overraskende god kvalitet og det er nogle virkeligt fine motiver, der pryder bogmærkerne. Samtidig har de også fat i den lange ende. Jeg bestiller de fleste af mine bøger gennem Saxo (Thank god for plusmedlemsskab), men jeg får nogle gange helt lyst til at bestille en bog fra BD, bare for at få overraskelsen af endnu et nyt, smukt bogmærke. 

Udover BD bogmærkerne, er der efterhånden mange firmaer derude, der laver elegante bogmærker. En af mine favoritter Marked by Marky’s smukke træbogmærker, hvor skriften er indgraveret i træet. Jeg har selv bestilt et “custom made” bogmærke med skriften “book.fever”, som min bookstagram profil hedder, og jeg glæder mig sådan til at modtage det. Derudover har jeg også længe haft øje på både Behind the Pages og Lexy Olivia’s bogmærker. Det er to forskellige former for bogmærker, men jeg kunne sagtens finde på at bestille et par stykker fra hver butik på et tidspunkt! Begge “firmaer” er bærer bog relaterede motiver, citater eller titler.

Derudover er jeg selvfølgelig nødt til at nævne fantastiske Till and Dill, som jeg er rep for. De laver helt fantastiske print på både bogmærker, postkort og A4 print, med mange forskellige motiver. Motiverne har som sådan ikke nogen relation til bøger, men de er virkelig flotte, og jeg støtter 100 procent op om deres firma. Og når i har set de billeder, som jeg har lagt nedenunder, får i nok helt lyst til at købe nogle af deres bogmærker – og ved i hvad, i kan såmænd få 10 procents rabat! Den er god nok, bare brug min kode ‘BOOKFEVER10’ når i skal betale, så kommer det helt af sig selv 🙂

 

Havde jeg ret? Og udover den lækre rabat, sender de lige nu et gratisk bogmærke med! Hvor fantastisk er det lige? Og endnu bedre – de har hovedkontor i Holland, så pakken er hurtigt fremme 🙂 Desuden er pigerne vildt søde, og fortjener virkelig al den støtte, de kan få.

Mange af disse virksomheder sælger gennem Etsy, som har alverdens fantastiske ting. Men Etsy har en slags dyere storesøster, kaldet Society6. Og det er altså også bare et mekka for bogelskere. Her er det nemlig muligt at købe krus, tæpper, punge, tasker, billeder, tøj og alt muligt andet med bøger som inspiration. Mine favoritter på Society6 er Evie Seo, som laver de flotteste prints, BookwormBoutique, ja det siger vel egentlig lidt sig selv og ikke mindst sødeste Avi, The Bookish Dreams, som selv er en kæmpe bogorm, og ved præcis, hvad vi ønsker os af bog tilbehør.

Det er en “pouch” fra hendes butik, som kan ses på billedet. På den er printet “One more chapter” og jeg er helt vild med designet. I bør virkelige tjekke hendes butik ud.

Og så er duftlys salget virkelig eskaleret. Jeg er endnu ikke hoppet med på den bølge, da det er enormt dyrt at få fragtet lysene til Danmark. Lysene kan fås med alverdens dufte, så som Harry Potter, Rowan, Peetas kager, Hobbiton, nye bøger og  meget andet. Jeg har hørt bedst om virksomheder som Meraki CandlesBurning Pages og In the Wick of Time. Selv tænker jeg, at jeg skal have fat i et par lys en dag.

Udover de smukke udsmykninger fra diverse virksomheder, må man ikke glemme fandom tilbehør. Vi tilhører nok alle en fandom af en art. Nogle er inkarnerede Percy Jackson fans og har været det siden den første bog udkom. Andre er helt forgabt i The Hunger Games eller Cassandra Clares Shadowhunter verden, mens folk som jeg sværger til Harry Potter og fatter ikke, hvorfor alle ikke er fuldstændig overvældet af magien. Derfor samler jeg selvfølgelig på Harry Potter Merchandise. Ja, det er super nørdet, men jeg elsker det. I kan lige se et par billeder af min samling nedenunder.

På et tidspunkt kommer der et helt indlæg, udelukkende om min kærlighed til Harry Potter universet. Så lover jeg, at der bliver billeder af det hele!

 

Med til nørdegenren hører selvfølgelig også de mange Funko Pop figurer, som er på flere af Harry potter billederne. Det er de små figurer med store hoveder, som for mange bogorme også er et fantastisk samleobjekt. Udover at eje en masse fra Harry Potter universet, har jeg også figurer som Elsa, Luke Skywalker, Dory, Friends figurerne, Rapunzel osv. Det er på mange måder super nørdet, men jeg elsker simpelthen at finde min indre nørd frem en gang i mellem. Det tror jeg i virkeligheden, at vi alle sammen gør.

Den sidste ting jeg vil skrive lidt om, er mit aller kæreste eje, når vi taler  bog tilbehør. Det er sjældent at jeg viser det frem på de sociale medier, men jeg har fat i den, hver gang jeg har færdiglæst en bog. Jeg taler selvfølgelig om min læsejournal fra Moleskine. Jeg elsker den lille, sorte bog, som har plads til 6 siders anmeldelse for hvert bogstav. Den er perfekt til senere at huske, præcis hvad man syntes om en bestemt bog eller andre informationer om bøger. Jeg holder rede på hvor mange bøger jeg læser i løbet af året, nye bøger jeg køber samt hvor mange bøger mit personlige bibliotek indeholder. Jeg har næsten fyldt min første bog op, og jeg elsker at bladre igennem mine farverige anmeldelser, læse citater fra mine yndlingsbøger og genlæse mine tanker om en specifik bog. Det perfekte opslagsværk for en ægte bogorm, og jeg vil anbefale ALLE at få fat i en.

 

Det er så hyggeligt at sidde og skrive fine anmeldelser og klistre små billeder af bøgerne ind. Det er så fedt at bladre igennem bogen, når der kommer flere og flere fine anmeldelser i den. Jeg vil i hvert fald anbefale denne form for anmeldelse til alle, der har en kreativ side, da man nemt kan få flere timer til at gå med at gøre den fin og indbydende!

Der er så meget lækkert tilbehør derude, og min sjæl er svag når det gælder bog relaterede ting. Men Gud hvor jeg også bare elsker alt det, som jeg er så heldig at eje.

2 Kommentarer

  1. Jeg elsker virkelig også bogmærkerne fra BD – og det er også en af grundene til, at jeg ofte bestiller derfra 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

© 2018 B O G F E B E R

Tema af Anders NorenOp ↑