2017 er skudt godt i gang, og vi har allerede bevæget os ind i februar! Nu er der kun 11 måneder, til at vi rammer 2018 😉

Nå, men selvom januar personligt sluttede enormt trist og tragisk, så har januar været en udemærket læse-måned for mig.

IMG_2466

Det lykkedes mig i år at læse 5 bøger i januar, en stigning på 4 bøger set i forhold til sidste år – men det skal så også siges, at jeg sidste år tilbragte hele januar på henholdsvis Maldiverne og Sri Lanka, og altså ikke havde ret god tid til at læse 😉

img_2093Men tilbage til januar 2017. Jeg startede året ud med at læse “The Sun is Also a Star” af Nicola Yoon, som var en rigtig god begyndelse på et forhåbentligt godt læseår. Jeg elskede “Everything, Everything”, som Yoon udgav i 2015, og måtte derfor bare eje “The Sun is Also a Star”. Den levede ikke helt op til mine højre forventninger, og var ikke en 5-stjerners bog, ligesom “Everything, Everything” var det. Men, jeg gav alligevel bogen 4 stjerner, og det var en sød, sjov og dejlig bog. Du kan læse flere af mine tanker om bogen ved at trykke her..

 

img_2103Lige før jul var jeg så heldig at modtage en overraskelsespakke af et anmeldereksempler fra Carlsen som indeholdt denne smukke bog, “The Graces” af Laure Eve. For bogen er virkelig umådeligt smuk, jeg er helt skudt i designet, men… jeg var på ingen måde vild med historien, desværre. Jeg hader når en bogs indre slet ikke lever op til det smukke ydre. Jeg ved ikke, om jeg bare ikke var den rigtige målgruppe, er sippet med hvordan jeg ønsker sproget i en bog, eller bare slet ikke forstod bogen, men det var i hvert fald ikke en bog, der går over i historien. Jeg har lavet en anmeldelse her på bloggen af bogen, hvor jeg forklarer præcis, hvad det er,  der gør bogen så dårlig. Du kan læse anmeldelsen her.

IMG_2329Men heldigvis blev min skuffelse over “The Graces” i den grad glemt, da jeg gik i gang med at læse “Shadow and Bone” af Leigh Bardugo. Jeg har altid hørt helt fantastiske ting om Bardugos forfatterskab og ikke mindst det store fantasy univers hun har skabt. Alt levede op til forventningerne, og jeg går faktisk bare og venter på at få fingrene i næste bog i serien. Jeg har lavet en lang anmeldelse af “Shadow and Bone” her på bloggen, og den kan læses her.

 

IMG_2352Og successen fortsatte. Jeg gik i gang med “Room” af Emma Donoghue, og wauw. Hold nu op for en fantastisk bog. Jeg så filmen, som er lavet over bogen, da jeg fløj hjem fra New York i december, og besluttede mig for, at jeg nok hellere måtte læse bogen også. Specielt, når jeg nu havde den stående hjemme på hylden, hvor den bare samlede støv. (Det er løgn, jeg passer ret godt på mine bøger, og de får ikke lov til at blive fyldt med støv), men anyway, så elskede jeg den fra aller første side. Det er den smukkeste bog jeg i mit liv har læst, og jeg kan stadig ikke få den ud af hovedet, selvom der nu er gået en uge siden jeg læste den færdig. Det er sådan en bog, hvor jeg ønsker mig en fortsættelse, men hvor jeg egentlig godt ved, at man aldrig vil kunne lave en god fortsættelse. Jeg skriver lidt om her, hvorfor “Room” har været en af de letteste bøger at give 5 stjerner.

IMG_2380

Den sidste bog jeg fik “læst” i januar var “Winter” af Marissa Meyer. Jeg skriver “læst”, fordi jeg faktisk ikke læste min fysiske udgave, men derimod lyttede til den som lydbog. Det var en fantastisk oplevelser, hvilket jeg har skrevet lidt om her. “Winter” er den fjerde bog i “The Lunar Chronicles” og altså også den sidste bog i serien. Den levede ikke 100 procent op til mine forventninger til en afsluttende bog i en fantastisk serie, men den var god. Ingen tvivl om det. Og jeg vil klart anbefale alle at læse serien, selvom det er science fiction. For sci-fi er heller ikke min foretrukne genre, men til gengæld er jeg ret vild med genfortællinger af store eventyr og det er præcis hvad Marissa Meyer blander sammen. På den måde er bøgerne hver i sær genfortællinger af Askepot, Rødhætte, Rapunzel og, i Winter, Snehvide. Jeg postede en fuld anmeldelse i går, og den kan du læse her.

Alt i alt har jeg læst nogle meget gode bøger i januar, og jeg håber at februar bliver en lige så god læsemåned, med en gennemsnitsrating på 4! Jeg kan fortælle, at jeg indtil nu har læst to bøger, som jeg har givet henholdsvis 4 og 5 stjerner, så det tegner godt 😉

IMG_2461