Når studiebøgerne fylder, har du brug for skønlitteratur

… tro mig.

Jeg vender selv tilbage til studiet 4. september (SIDSTE SEMESTER!!). Når man pludselig sidder med studiebøger op om begge ører, skal man ikke bare skæve lidt usikkert til bogreolen. Man skal hive en bog ud og læse en god omgang skønlitteratur.

Selv har jeg været der, hvor jeg slet ikke kunne overskue at læse mere end pensum, men når jeg alligevel satte mig og gjorde det, blev jeg langt mere afslappet, end hvis jeg smed mig i sofaen med Netflix. Hjernen slapper nemlig af på en helt anden måde, når den kune skal koncentrere sig om sorte bogstaver på hvidt papir, end hvis den både skal forholde sig til en tv-serie, mobilen, en omgang aftensmad og alle de lyde, der følger med det hele.

Men, man skal ikke læse hvad som helst. Bliver det for tungt, så tager trætheden over, og det får man ikke meget læsning ud af. Derfor kommer mine bedste forslag til bøger, der nemt kan læses og nydes, når pensumlæsningen bliver for meget.

Fordelen ved hemmelige forelskelser | 9788711900024 | Carlsen
FORDELEN VED HEMMELIGE FORELSKELSER af Becky Albertalli

… Eller en af Albertallis andre bøger (Simon vs. verdens forventninger og Leah på off-beatet). Men særligt Fordelen ved hemmelige forelskelser er bare helt fantastisk, fyldt med fluffy romantik, neddæmpet LGBT, high school drama og venskaber.

Da jeg læste den og anmeldte den skrev jeg faktisk følgende sætning: Bogen som genfandt min tillid til god litteratur og historier man vil huske. 

Romanen kræver ikke det store og har en sød handling, som man hurtigt bliver opslugt af. For lidt mere overtalelse kan du læse min anmeldelse af bogen her.

42975646KÆRE EVAN HANSEN af Val Emmich

Vi bliver lige ved megasøde og fluffy romaner. Kære Evan Hansen er bogen baseret på musicalen af samme navn, og det giver derfor næsten sig selv, at der er tale om en rigtig fin, simpel historie.

Da Conor Murphy begår selvmord, tror familien, at Evan Hansen og han var bedste venner. De tager ham under sine vinger og Evan må finde på en masse historier for at vise, at de var gode venner, for han holder meget af familiens omsorg og tryghed. Yes, det kan kun gå galt.

Bogen er enormt let at komme ind i, og så er det en noget atypisk ungdomsroman, hvilket gør det helt fantastisk. Og endnu bedre – man kan lytte til soundtracket samtidig. Helt genialt! Læs min anmeldelse her.

40495957. sy475 HEARTSTOPPER af Alice Oseman

Jeg læser ikke ret mange grafiske noveller, men en gang imellem kommer der noget over mig. Jeg er helt besat af illustrationer i bøger generelt – faktisk mangler jeg illustrationerne tit.

Men Heartstopper var jeg simpelthen nødt til at læse, da jeg har hørt så meget godt om den. Og den er perfekt på så mange måder.

Jeg troede bare, jeg skulle læse den for de fine illustrationer, men historien kunne faktisk en hel del. Den var sød, simpel og så fint fortalt. Helt klart en god måde at få lidt litteratur serveret på den ultimativt mest lækre måde. Og så tager den ikke ret lang tid at komme gennem. Jeg skal i hvert fald have fat i de næste par bøger i serien.

13326831THE TESTING af Joelle Charbonneau

Hvis man er lidt mere til fantasy og sci-fi, så er en serie som The Testing den helt rigtige at tage fat i. Den har lidt følelsen af Hunger Games og Divergent-serien blandet med the Giver, men den er kortere og har et lidt mere enkelt univers.

Det er ikke kæmpe litteratur, men det er faktisk tre ret gode bøger med fint karakterarbejde og et interessant plot. Jeg læste trilogien ret hurtigt tilbage i 2016/2017. Det er netop en af de slags serier, man nemt kan læse, nemt kommer igennem, gerne vil have lidt mere af, men som ikke kræver de store tanker. Og så har man jo til hele tre studiepauser 😉

Jeg har anmeldt den sidste bog i serien her. (Med andre ord, læs den ikke, hvis du ikke har læst serien)

8621462. sx318 A MONSTER CALLS af Patrick Ness

Bogen hedder bare Monster på dansk. Jeg læste den selv på engelsk, og den er super letlæselig. Det tog mig ikke ret mange timer at komme gennem bogen, for den er simpelthen bare SÅ god.

A Monster Calls lyder måske som en gyser eller noget før børn. Men det er en vildt livsbekræftende, smuk, rørende, trist og helt fantastisk skrevet bog. Historien foregår over så kort tid, at man bare må have det hele med på én gang.

Min anmeldelse af bogen ligger her.

7664334AMY AND ROGER’S EPIC DETOUR af Patrick Ness

Morgan Matsons bøger er desværre ikke oversat til dansk, men de kan snildt læses på engelsk.

Jeg har ALTID lyst til at læse en Matson bog om sommeren, fordi det er jordens mest sommerlige, skønne, romantiske bøger. Og sidder man midt i studiehelvede, så kan man passende tage fat i Amy and Roger’s Epic Detour og drømme sig lidt væk.

Det gode ved Matsons bøger er, at de alle er stand alones og på den måde kan læses totalt uafhængigt af hinanden. Min personlige favorit er Second Chance Summer, men både Amy and Roger’s Epic Detour, Since You’ve Been Gone og The Unexpected Everything er værd at læse.

Her er min anmeldelse af Amy and Roger’s Epic Detour.

Det var et par anbefalinger, som forhåbentligt kan peppe pensumlisten op!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *