Jeg startede min bookstagram konto i juni 2014 under navnet @book.fever. I lidt over seks år har jeg postet billeder af bøger, merchandise og andet godt fra den litterære verden på verdens bedste (spørger du mig) sociale medie.
Hvis du ikke lige er bekendt med bookstagram, så er det sådan set bare et Instagram-fællesskab for bogorme, der flittigt deler boganbefalinger, læseoplevelser, nyindkøbte bogstakke, lækre bogmærker og andet merch samt giver mulighed for at gå i dialog med andre, der har lige så sindssygt (altså helt fantastisk) forhold til bøger. Alt det ligger under hashtagget #bookstagram, hvor der pt er lidt over to millioner billeder af bøger. Det er altså lækkert, ikke? Read more