B O G F E B E R

~ en virus, der ikke kan kureres ~

Top 5 tirsdag – Yndlingsforfattere

Vi har alle en tendens til at blive ved med at læse bøger af den samme forfatter, fordi han eller hun bare rammer noget i os, når vi læser deres ord. Jeg læser bøger af rigtig mange forskellige forfattere, og jeg er ikke bleg for at prøve nye forfattere af. Dog vil jeg ofte vende tilbage til den samme forfatter, hvis jeg virkelig har brug for at læse en god bog, da jeg ved at lige præcis den forfatter kan levere! Til min anden ”top 5 tirsdag” får du en liste over mine 5 yndlingsforfattere.

  • Rainbow Rowell

Den første bog jeg læste af Rainbow Rowell var ”Eleanor & Park”, og med det samme var jeg helt forelsket i sproget. Rowell har en eminent evne til at skrive i de mindste detaljer uden at gøre sproget tungt. Hun Skaber fantastiske personligheder, som man ikke kan undgå at blive forelsket i. Specielt ”Fangirl” af Rainbow Rowell er en af mine favoritter, da den på en helt fantastisk måde portrætterer os bogorme og fangirls. I bogen skriver hovedpersonen, Cath, fanfiction om en Harry Potter-lignende bogserie, der hedder Simon Snow. I bogen kan man læse uddrag af hendes fanfiction, som kommer som ca. hvert andet kapitel. Fanfiction kapitlerne blev så populære hos læserne af “Fangirl”, at Rowell valgte at udgive en hel bog om Simon Snow og Baz, som hedder “Carry On”. Jeg var helt vild med Carry On også, som ret atypisk hendes andre romaner, da den tilhører fantasy genren.

Både “Fangirl”, “Eleanor & Park” og “Carry On” er udgivet på dansk.

 

 

  • Colleen Hoover

Jeg har allerede ytret min store kærlighed til Colleen Hoover og hendes forfatterskab flere gange, men hun er også bare en helt fantastisk forfatter. Hun kan om nogen skrive karakterer med vanvittige baggrundshistorier, som altid overrasker. I næsten alle hendes bøger kan man forvente et plot twist, som man ikke lige sådan kommer sig over.

En af mine favoritting ved hendes bøger er, at de altid drejer sig om en passion hos hovedpersonen. Der er f.eks. Confess, hvor Owens store passion er kunst, Maybe Someday hvor Ridge spiller musik og November 9 som viser både Fallons store passion for skuespil og Bens passion for at skrive. Jeg ELSKER når mennesker har en passion, da jeg kan finde alt spændende, hvis den person der fortæller mig om det, selv er dybt fascineret af emnet. Og dét gør altså Hoovers bøger ekstra fantastiske.

 

  • Cassandra Clare

Cassandra Clare har skabt hele “Shadowhunter” universet – hvad mere kan jeg sige? Ej, Clare har en hel formidabel evne til at være nytænkende. Hun har taget kendte figurer som vampyrer, varulve, feer, dæmoner osv. og omdannet dem til noget nyt. Hendes sprog er enormt flydende og man kan simpelthen ikke lægge hendes bøger fra sig. Alle 6 bøger i “The Mortal Instruments” serien blæste mig bagover, og “City of Heavenly Fire”, som er den sidste bog i serien, var så god, at jeg havde lyst til at læse den med det samme igen, selvom den er 725 sider lang.

Min yndlingsbog af Cassandra Clare er dog “Lady Midnight”, som er første bog i “The Dark Artifices” trilogien. Bogen foregår efter hele “The Mortal Instruments”, og handler om Blackthorn familien og Emma Carstairs, som bliver præsenteret i “City of Heavenly Fire”. Clare har i den grad overgået sig selv med karakterne i “Lady Midnight”, som er så fantastisk opbygget, at man næsten føler, at man er venner med dem i virkeligheden.

 

  • J.K. Rowling

Ja, jeg er et kæmpe ‘Potterhead’ og selvfølgelig er J.K. Rowling en af mine absolut yndlings forfattere. Hun har skabt et helt magisk univers, som aldrig er set før på det tidspunkt. Bare dét, at hun først fik hele ideen til Harry Potter, for udelukkende at bruge det som godnat-historie til sine børn, er jo helt vildt. Jeg har læst hele Harry Potter serien tre gange, læst den første bog fem gange og den tredje bog fire gange, og jeg er stadig lige vild med bøgerne hver gang.

Jeg har ikke læst de bøger, som Rowling har skrevet under pseudonymet Robert Galbraith, og det kommer jeg nok heller ikke til, da krimi genren desværre slet ikke fanger min interesse.

 

 

  • Sarah J. Maas

Sarah J. Maas er i løbet af de sidste to blevet min yndlings forfatter. Hendes bøger er nogle af de mest fantastiske bøger, jeg nogensinde har læst. Som det ser ud lige nu, har hun skrevet otte bøger, og der er to mere på vej med udgivelse i 2017. Ligesom mange af mine andre yndlingsforfattere, har Maas i den grad en fantastisk evne til at skabt de mest spændende karakterer. Hun står bag Aelin Galathynius, Chaol Westfall, Dorien Havilliard, Feyre og ikke mindst Rhysand. Hvis du ikke kender disse navne, så kan du godt komme i gang med at læse hendes bøger, for det er personer der vil lægge sig i dit hjerte og blive der. I sær Rhysand er blevet enormt populær, og jeg vil mene at han er at finde på en liste over bog-crushes hos de fleste piger.

Maas står bag “Throne of Glass” serien, som kommer til at bestå af 7 bøger, hvoraf kun den sidste mangler at blive udgivet. Det gør den i september 2017 (dog på engelsk). På dansk er det desværre kun den første bog i serien, der er udkommet. Den kan du købe her.

Hendes anden serie, “A Court of Thorns and Roses”, er en trilogi, hvor tredje bog bliver udgivet til maj. Her er det også kun første bog i serien, der er udgivet på dansk, og den kan du købe her.

Jeg anbefaler klart begge serier. Jeg anbefaler dem faktisk ikke bare, jeg TVINGER jeg til at læse dem. For så gode er de.

 

Det var mine fem yndlingsforfattere. Hvilke forfattere er dine yndlings? Skriv gerne i kommentarfeltet nedenuder! 🙂

 

2 Kommentarer

  1. Ih, jeg fandt lige din blog! Du tager nogle dejlige billeder og skriver nogle fine tekster. Jeg glæder mig til at læse med!

    • julielapp

      19. januar 2017 at 18:58

      Tusind tak for det Nikoline! Rigtig dejligt at du har lyst til at læse med. Har læst med på din blog i noget tid, og den er bare så fin!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

© 2019 B O G F E B E R

Tema af Anders NorenOp ↑