Travlhed, stress-sygemelding og coronakrise – kan I huske mig?

Jeg har været på ferie fra bloggen længe. Jeg vil meget gerne tilbage, så det forsøger jeg nu.

I august 2019 startede jeg i praktik hos TV 2/Fyn som journalist. En del af vores uddannelse er nemlig et helt år i praktik på et medie, og jeg landede tilbage i maj drømmepladsen hos TV 2/Fyn. Og det ER drømmepladsen. Jeg har fået lov til at lave så mange sjove ting, og hver dag udvikler jeg mig som journalist.

Men det har også taget meget af min tid. Min afspadseringsoptælling viser i hvert fald, at jeg har haft nogen flere lange dage, end dage, hvor jeg er gået til normal tid. Men det er jo fordi, jeg elsker det. Dog har det også betydet, at jeg fik læst skræmmende få bøger i efteråret. Og jeg kan love jer for, at jeg manglede bøgerne, men mine dage havde stadig kun 24 timer, og de gik 100 procent til at arbejde og sove. Jeg spiste også, men de fleste måltider foregik på nyhedsstationen. Og der har vi vanvittig god mad, så det er slet ikke så slemt, som det lyder.

I starten af 2020 er tingene gået lige så vanvittigt som i efteråret, men desværre også lige vanvittigt nok. I starten af marts knækkede jeg desværre sammen med stress. Det kom sig sådan set ikke af mit arbejde, men nogle forhold på mit arbejde, som gjorde mig dårligere dag for dag. Jeg måtte se mig besejret af stress – noget jeg troede, jeg aldrig skulle komme ud for. Faktisk har jeg nok altid følt, at stress var noget, man blev ramt af, hvis man var svag. Og at det i virkeligheden handlede om at tage sig sammen.

Ja, det er frygteligt, at jeg har tænkt sådan, men jeg vil vove at påstå, at flere af jer har det på samme måde. Nu er jeg blevet klogere. Stress er ikke noget, man kan tage sig sammen fra. Det er en konstant følelse af at være ked af det, bange, have uro i kroppen, tænke for mange tanker, hovedpine, svimmelhed, dårligt humør og problemer med at huske og koncentrere sig.

Så jeg har været sygemeldt i et par uger og forsøger nu langsomt at komme op igen.

Og så ramte coronakrisen lige og smadrede alt. Mit arbejde tilhører “de kritiske positioner i samfundet” – sådan er det at være nyhedsjournalist. Det betyder, at jeg stadig arbejder hjemmefra i tæt samarbejde med gode kollegaer. Jeg startede langsomt op og har ikke arbejdet mere end tre timer om dagen. En hård kamel at slug, når jeg egentlig befinder mig bedst i 10-timers-dage. Men jeg er træt efter tre timer, så ti timer er et no-go.

Men corona. Covid-19. Den rammer os alle på en eller anden måde. Måske giver det mulighed for at læse flere bøger? Jeg har selv fået læst tre bøger i sidste uge. Jeg håber, at det samme gælder for jer. I hvert fald har jeg tænkt mig nu, at jeg skal forsøge at lave flere boganmeldelser og komme hjem fra den lange ferie, jeg har været på. Hjem til bøgerne, til bloggen og til alle bognørderne. Jer har jeg savnet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *